Artikel top billede

Danske banker ramt af stort hackerangreb: Er for alvor i hackernes søgelys

Gennem de seneste par år har digitale bankrøvere haft held til at stjæle over en halv milliard kroner ved at udnytte en særlig svaghed i et banknetværk. Sidste år var tre danske banker målet for et stort internationalt angreb.

Cybertruslen er høj mod den danske finanssektor, der blandt andet trues af en helt ny type digitale bankrøverier.

Det fremgår af en helt ny trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed, der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ifølge Center for Cybersikkerhed var tre danske banker blandt målene for et stort internationalt hackerangreb, der sidste år blevet rettet mod i alt 100 finansielle virksomheder i 30 forskellige lande.

Center for Cybersikkerhed oplyser i trusselsvurderingen, at man mistænker hackergrupper med relation til Nordkorea for at stå bag mange af de digitale bankrøverier

Saxo Bank og Danske Bank var mål for angreb

Det var ifølge Dagbladet Børsen Saxo Bank, Danske Bank og en tredje større dansk bank, der var målet for angrebet.

"Vi er bekendt med det konkrete angreb, der er omtalt i rapporten. Det viser, at truslen er reel," skriver chefsikkerhedsarkitekt i Danske Bank Martin Clausen i en mail til Børsen.

Både Danske Bank og Saxo Bank oplyser desuden til Børsen, at deres it-forsvarssystemer havde held til at afværge angrebet.

Ifølge Center For Cybersikkerheds trusselsvurdering var det tale om et forsøg på at kompromittere banken via malware, der bliver spredt gennem et såkaldt vandhulsangreb på det polske finanstilsyns hjemmeside.

I et vandhulsangreb bliver ellers legitime hjemmesider inficeret med skadelige software, der herefter kan blive spredt til de besøgende på siden.

Udnytter SWIFT-netværk

Det fremgår af trusselsvurderingen, at hackernes foretrukne metode er at forsøge at kompromittere bankens systemer og herefter foretage uautoriserede overførelser via det såkaldte SWIFT-netværk.

Eksempelvis forsøgte hackere i februar 2008 at stjæle to millioner dollar fra den indiske bank City Union Bank via denne metode. Angrebet lykkedes dog kun delvis, da banken nåede at sætte en stopper for hackernes aktivitet, mens angrebet var i gang.

Ifølge Center for Cybersikkerhed har hackere i løbet 2016 og 2017 været i stand til at stjæle beløb svarende til 500 millioner kroner ved først at kompromittere end bank og dernæst udnytte SWIFT-netværket.

Læs også:
Center for Cybersikkerhed: Meget høj risiko for angreb på sundhedssektoren




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren