Artikel top billede

(Foto: Riksdagsförvaltningen)

Dustin i udbudsslagsmål: Konkurrent køber sig til stor pc-rammeaftale gennem konkursbo

Der har udviklet sig lidt af en stridighed på det svenske udbudsmarked, efter at et selskab, der oprindelige tabte en rammeaftale, alligevel gaflede opgaven ved at overtage den fra vinderen, der gik konkurs. Dustin har nu taget sagen til svensk domstol.

Der udkæmpes lige nu en mindre krig om et kontroversielt udfald af en stor svensk rammeaftale.

En række it-virksomheder på det svenske marked føler sig nemlig uretfærdigt behandlet, efter at en konkurrent via et konkursbo har købt sig til den store offentlige pc-rammeaftale.

Det skriver Computerworlds svenske søstermedie Computerworld Sverige.

Sagen begynder, da det konkursrammet selskab, Miscos, som tidligere har vundet en pc-rammeaftale med svenske Statens Inköpscentral under Kammarkollegiet, ansøger om at overlade rammeaftalen til en anden konkurrent, Advania.

Det accepteres af den svenske indkøbscentral.

Det fremgår ikke, hvorvidt der har været penge involveret i en eventuel handel mellem de to virksomheder. Miscos henviser til, at rammeaftalen blev overdraget til Advania som led i virksomhedens afvikling.

Men Advania får i hvert fald fingrerne i den gyldne billet til en stor offentlig pc-rammeaftale, som selvsamme Advania i det oprindelige udbud tabte.

Læs også: Dustin køber hollandsk it-selskab: Lægger næsten halv milliard kroner på bordet

Det har nu fået en række konkurrenter op i det røde felt, heriblandt Dustin og Ricoh som begge kæmpede med om den eftertragtede rammeaftale.

Dustin har nu valgt at tage sagen til domstolen.

"Vi mener ikke, at man skal kunne købe rammeaftaler på denne måde. Kammarkollegiet har ikke ført en tilstrækkelig kontrol af, hvordan rammeaftalen blev overdraget, for eksempel har de ikke kontrolleret, hvilke dele af Misco, Advania har købt, hvis de har købt noget som helst. Advania kvalificerede sig ikke til at få rammeaftalen ved det oprindelige indkøb," siger Eva Emfors, informationschef hos Dustin.

Dustin har nu meldt sagen til den svenske konkurrencestyrelse, og bedt dem om at lave en udredning.

Alt er gået rigtigt til

Hos svenske Kammarkollegiet står man fast på, at alt er gået rigtigt til. Her henviser man blandt andet til, at Advania har overtaget medarbejdere fra konkursramte Miscos, som har haft afgørende betydning for udbuddet og kontrakterne.

Kammarkollegiet skriver også, at det er blevet bekræftet, at Advania ikke var dækket af nogen af ​​de kontraktlige udelukkelsesgrunde, og at alle kvalifikationskrav, udvælgelseskrav og andre nuværende krav og betingelser var opfyldt. Derfor er det vurderet, at der ikke er grund til at nægte overdragelsen af ​​rammeaftalen.

Anna Ekberg, enhedschef hos Statens Inköpscentral under Kammerkollegiet, oplyser blandt andet, at man har ageret ud fra de regler, indkøbscentralen skal følge, men at man nu må afvente domstolens afgørelse.

Indtil videre står det altså ikke klart, om den svenske indkøbscentral har handlet korrekt eller ej.

Den svenske forvaltningsdomstol har senest konstateret, at begge parter har givet gode grunde, og at den vil vende tilbage med en endelig beslutning i sagen.

Læs også: Hedensted Kommunes it-chef har droppet alle it-udbud: ”Jeg synes ikke, at det giver mening"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere