Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Eniig smider 150 millioner kroner i fiberbredbåndspulje til landets tyndere befolkede områder

Energiselskabet Ennig opretter en fiberbredbåndspulje på 150 millioner kroner, øremærket tilskud til etablering af fibernet i området, hvor der ikke kan udrulles på rent kommercielle vilkår

Eniig, der er landets næststørste andelsejede energiselskab, opretter en pulje målrettet etablering af fibernet i landets tyndere befolkede områder, hvor der ikke kan udrulles på rent kommercielle vilkår.

Der er afsat 150 millioner kroner til fiberbredbåndspuljen, som kan "komme i spil som tilskud i områder, hvor interessen for fibernet er så stor, at lokale ildsjæle og fiberambassadører kan få garanti for det nødvendige antal tilslutninger," lyder det i en pressemeddelelse fra Eniig.

"Man kan sige, at fibernettet breder sig som ringe i vandet. Desværre er det ikke altid nok, at interessen er til stede, for i nogle tilfælde kan geografien forhindre, at udrulningen kan foretages på en forretningsmæssigt forsvarlig måde, og så sidder kunderne tilbage med en masse ærgrelser og en langsom internetforbindelse. Det vil vi gerne være med til at ændre, og det gør vi ved at koble et ekstra supplement på vores traditionelle fiberudrulning," udtaler Mads Brøgger, som er kommerciel direktør i Eniig A.M.B.A.

Læs også: Direktør i fiberselskabet Eniig: Derfor åbner vi nu vores fibernet for andre leverandører

Kombination af tilskud og egenbetaling

Udover tilskud vil der også indgå en øget egenbetaling.

"Hvis en fiberinstallation i et yderområde for eksempel koster 10.000 kroner mere end en normal standardinstallation, så kan vi dække de 5.000 kroner med midler fra den nye fiberbredbåndspulje. Det betyder altså, at kunden skal selv bidrage med halvdelen af ekstraudgiften," udtaler Mads Brøgger.

Eniig kommer ikke til at ændre på sin nuværende fiberforretning som følge af den nye pulje.

Energiselskabet åbner for ansøgninger fra puljen senere på efteråret 2018.

De første pilotprojekter er dog i støbeskeen. Eniig er nu gået i dialog med repræsentanter for nogle af de kundegrupper, som har vist interesse i at få fiberbredbånd til deres lokalområde.

Eniig er landets næststørste andelsejede energiselskab med flere end 385.000 andelshavere i det midt- og nordjyske forsyningsområde, som dækker cirka 25 procent af Danmarks areal. Eniig leverer p.t. fiberbredbånd til cirka 110.000 fiberkunder.

Læs også: Endnu et dansk fibernet bliver åbnet: Nordjysk fibernet åbnes for alle indholds-leverandører




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere