Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Lumigon-kollaps giver millionøretæve til Weirsøe / Dansk app vil gøre forbrugerne bevidste om pengeforbrug / Autobutler-stifter: Vi kunne have solgt hvad som helst / Facebook bruger millioner på Zuckerbergs sikkerhed

Morgen-briefing: Lumigon-kollaps giver millionøretæve til Weirsøe / Dansk app vil gøre forbrugerne bevidste om pengeforbrug / Autobutler-stifter: Vi kunne have solgt hvad som helst / Facebook bruger millioner på Zuckerbergs sikkerhed

Mornings fra Computerworld. Så nåede vi frem til fredag, og her denne uges sidste hurtige opdatering på it-nyhedsfronten. Vi er tilbage på mandag med mere af samme skuffe.

Lumigon-kollaps giver millionøretæve til Weirsøe

Den danske smartphoneproducent Lumigon gik konkurs for et års tid siden, og det kan i den grad mærkes i en af selskabets storinvestores private pengepung.

Steen Weirsøe, der blev mangemillionær på byggemarkedskæden Silvan, må konstatere et minus på ikke mindre end 22 millioner kroner i det seneste regnskab fra rigmandens selskab Weirsøe-Invest, skriver Børsen.

Selskabet har ellers giver tocifrede millionoverskud i flere år.

Sammen med milliardæren Christian Paulsen og medstifteren af CBB Mobil Michael Moesgaard investerede Steen Weirsøe i 2015 langt over 50 millioner kroner i Lumigon, skriver Børsen.

Dansk app vil gøre forbrugerne bevidste om pengeforbrug

To danske iværksættere har udviklet app’en Spenderlog, som kan hjælpe forbrugere med at få overblik over pengestrømmen, skriver Børsen.

App’en kan hente, læse og kategorisere brugerens kvitteringer og synliggøre forbruget. Det sker ved hjælp af Machine learning og kunstig intelligens.

"Det, du selv kontrollerer 100 pct., og som virkeligt rykker for din sundhed og økonomi, er det, som du putter i indkøbskurven. Mange har en adfærd, der ikke hjælper dem supergodt" siger tidligere direktør i Nordea med ansvar for data og analyse Camilla Kerlauge til Børsen.

Hun siger, det ikke er umuligt at spare 30 procent på madbudgettet, hvis man har en oversigt over en måneds forbrug.

Sammen med Maria Flyvbjerg Bo står hun bag Spenderlog.

Autobutler-stifter: Vi kunne have solgt hvad som helst

Peter Michael Oxholm Zigler, millionær og en af stifterne af værkstedsportalen Autobutler, siger til Børsen, at ideen kun er en procent af en succes.

“Idéen er der jo så mange, der kan få. Der var masser af mennesker, der havde idéen om Autobutler før os, men det handler om evnen til at eksekvere den, få den til at ske og bare blive ved," siger han.

Han siger også, at han var fuldstændig ligeglad med, hvad de to stiftere lavede, og af´t de kunne have solgt hvad som helst.

Autobutler blev solgt til den franske PSA-koncern i foråret 2016 for 223 millioner kroner.

Facebook bruger millioner på Zuckerbergs sikkerhed

Facebook brugte 47 millioner kroner på stifteren Mark Zuckerbergs sikkerhed sidste år, men regningen bliver betydelig større i år. Ikke færre end 111 millioner kroner, skriver Bloomberg.

Prisen overstiger langt, hvad andre selskaber bruger på den slags.

Facebook mener, prisen er rimelig i betragtning af stifterens betydning for virksomheden, og han får desuden ikke nogen løn for sit arbejde ud over 1 dollar, lyder det fra selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere