Artikel top billede

Kræftens Bekæmpelse ramt af hackerangreb: 6.500 danskeres CPR-numre kompromiteret

Hackere har haft adgang til 6.500 CPR-numre fra danskere, der har doneret penge til indsamlingen Knæk Cancer, som Kræftens Bekæmpelse arrangerer i samarbejde med TV2. Målet for hackerne var ifølge Kræftens Bekæmpelse at mine kryptovaluta.

Hjemmesiden cancer.tv2.dk, der drives i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV2 har været udsat for et hackerangreb.

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Hackerne har haft adgang til 6.500 brugeres CPR-numre, navne, adresser og e-mails.

Det var en manglende opdatering af softwaren på en ekstern server, der gav hackerne adgang til systemet.

Organisationen skriver dog, at hackerne tilsyneladende ikke var gik efter at få fat på CPR-numrene, men brugte adgangen til at installere en kryptominer, der misbruger siden til at udvinde kryptovaluta.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan det dog ikke udelukkes at oplysninger kan blive misbrugt.

Læs også: Cryptojacking er hackernes nye yndlingsværktøj: Sådan overtager de din computer og misbruger den til at udvinde kryptovaluer

“Vi er meget kede af det besvær og de bekymringer, som hændelsen måtte give de berørte. Danskerne skal kunne stole på os i alle henseender, og det er ærgerligt og dybt beklageligt, at vi har haft sikkerhedsbruddet på den eksterne server,” siger fundraisingchef i Kræftens Bekæmpelse Ken H. Andersen i pressemeddelelsen.

CPR-numre opgivet for skattefordel

De kompromiterede CPR-numre er blevet oplyst til Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med donationer for at få et skattefradrag på sin donation.

Alle berørte er blevet kontaktet af Kræftens Bekæmpelse på e-mail eller med brev.

Læs også: Ny krypto-malware angriber virksomheder: Kan sprede sig til hele netværket i al hemmelighed

Ingen kontooplysninger er dog blevet kompromiteret, da de informationer ligger på en anden side.

Hackerne har haft adgang til siden fra den 17. april, og først den 19. juni blev Kræftens Bekæmpelse opmærksom på, at der var et problem med siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren