Software og film til tops på pirat-hitlisten

Musik har en faldende andel af fildelingen på nettet, mens film, porno i diverse formater samt software får større opmærksomhed fra webbrugere. De fleste filer er stadig ulovlige trods det voksende udbud af legale tjenester.

Software og film udgør en stigende del af fildelingen på internet, mens musikken, som før dominerede stærkt, nu udgør under halvdelen af trafikken, skriver Associated Press.

Tallene stammer fra en OECD-opgørelse, som viser, at musik sidste år udgjorde omkring 48,6 procent af de filer, som bliver udvekslet på nettet, mod 62,5 procent i 2002.

Der er dog forskel mellem forskellige lande på, hvad der er populært.

Fildeling af video udgør 35,5 procent af tyskernes beholdning af digitalt indhold, mens det er under en fjerdedel hos amerikanerne.

I det hele taget er Nordeuropa foran USA på det område, hvilket sandsynligvis skyldes større udbredelse af bredbånd til fast pris i denne del af verdenen.

OECD-rapporten opgør dog ikke, i hvor høj grad der er tale om ophavsretligt beskyttet materiale, når der fildeles på nettet, skriver Associated Press. De fleste eksperter mener dog, at det meste fortsat er uautoriseret brug.

Den største vækst i fildeling var ifølge OEDC kategorien "andre", der udgør 25 procent og både omfatter porno og software. Tallene giver dog ikke noget bud, hvor stor en andel hvert segment udgør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere