Artikel top billede

WHO: Gaming kan udvikle sig til en sindslidelse - Her er de tre tegn på 'gaming disorder'

Kan du nikke genkendende til WHO’s tre kriterier for klinisk ’gaming disorder'?

Verdenssundhedsorganisationen WHO opdaterer løbende sin klassifikation for lidelser i det såkaldte ICD-kompendie.

I sin nyeste udgave, ICD-11, som er udkommet denne uge, er gaming-misbrug dukket op som en af 55.000 mulige diagnoser, som læger kloden over kan orientere sig efter.

Diagnosen falder under kategorien misbrugs-lidelser, og kaldes af organisationen for ’gaming disorder’ – eller gaming-lidelse.

Læs også: Jeg blev stillet tusindvis af kroner i udsigt for mine sundhedsdata: Her er historien om mit forsøg på at sælge dem

Ifølge organisationen skal tre kriterier være opfyldt, før en patient kan diagnosticeres med sindslidelsen:

  1. Manglende kontrol over ens gaming-forbrug (overdreven frekvens, intensitet eller varighed samt spil i upassende tidspunkter eller kontekster)

  2. Når gaming prioriteres højere end andre interesser og mange af livets øvrige aktiviteter.

  3. Når gamingen fortsættes eller intensiveres til trods for negative konsekvenser.
Diagnosekriterierne møder allerede nu kritik for at være for vage.

Som netmediet Techcrunch skriver, har flere aktører, blandt andet læger, kritiseret kravene for at være for bredt definerede og subjektive.

Hvor hårdt de enkelte kan være ramt varierer samtidig i stor grad fra individ til individ.

Kravene minder om dem, som WHO har specificeret til andre misbrugsdiagnoser som eksempelvis ludomani.

”Misbrugslidelser er kendetegnet ved nød eller forstyrrelser af ens daglige velvære forbundet med adfærd fremtvunget af repetitivet beløningsstyret mekanismer, som ikke involverer narkotika”, skriver organisationen.

Gaming-misbrug falder indenfor denne kategori sammen med ludomani.

Selvom definitionen er bred, noterer WHO, at udbredelsen af gaming-lidelse er meget lav.

Som WHO-læge Vladimir Poznyak siger til CNN:

”Til trods for millionvis af gamere kloden over – og selv når det gælder inkarnerede gamere – vil langt de færreste være ramt af gaming disorder.’

WHO er ikke den første organisation som har blåstemplet en gaming-relateret diagnose. Forrige uge gik det britiske sundhedsvæsen (NHS) ud og anerkendte diagnosen. Det skriver britiske The Telegraph.

Det kom i kølvandet på en verserende sag om en 15-årig spilmisbruger, som igennem en periode på et år har været sygemeldt fra skole i sammenlagt otte uger.

Se også: Afhængig af nettet? Så er du skør i bolden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere