Katastrofe-år for amputeret Watermark

ERP-konsulenthuset Watermark er mere end halveret mandskabsmæssigt efter frasalget af to datterselskaber til det hollandske moderselskab. I 2003 blev tabet på 16 millioner kroner, hvilket var det dobbelte af omsætningen.

Trods frasalget af to forretningsenheder til moderselskabet tabte ERP-konsulenthuset Watermark, det tidligere Lindhardt, 16 millioner kroner i 2003. Det var det dobbelt så meget, som selskabet omsatte for i året.

Watermark sælger ERP-software og konsulentydelser og har igennem de seneste par år satset på Oracle og Axapta, mens Baan-produkter, der tidligere fyldte en del i produktsortimentet, er blevet udfaset.

Selskabet tabte seks millioner kroner i 2002, som blev overført til 2003-resultatet. Med et tab i 2003 på over 10 millioner gav det et samlet minus på 16,4 millioner kroner, og dermed er egenkapitalen gået i minus med seks millioner kroner.

Derfor har det hollandske moderselskab forpligtet sig til at understøtte den danske virksomhed økonomisk. Egenkapitalen skal reetableres i år, og sent sidste år fik det danske selskab konverteret gæld for 13,3 millioner kroner.

Watermark A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning7,934,7
Resultat før finansielle poster-14-7,9
Resultat før skat -16,4-7,8
Resultat-16,4-7,8
Egenkapital-6,7-4
Antal ansatte2441
I 2003 solgte den danske virksomhed sit norske og svenske datterselskab til det hollandske moderselskab, men det har tilsyneladende ikke givet nogen ekstra indtægter til selskabet, hvis omsætning samtidig blev decimeret fra 34,7 millioner kroner i 2002 til kun otte millioner kroner sidste år.

Virksomheden havde ved årets udgang 24 ansatte mod 41 året før.

I efteråret gik den danske direktør fra selskabet efter kun et år på posten for at blive selvstændig, og han er ikke blevet erstattet med en ny dansk repræsentant.

I stedet er konsulentchef Kim Ottosen den daglige leder, mens Arie de Jonge fra den hollandske organisation officielt sidder på posten som dansk administrerende direktør.

Lindhardt blev i 1997 købt af Vanenburg Business Group, som senere skiftede navn til Watermark.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar til regnskabet fra hverken Kim Ottosen eller Arie de Jonge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere