Artikel top billede

NNIT's omsætning og bundlinie falder - ramt af pludselig neddrosling fra hovedkunden Novo Nordisk: "Det kom uventet'

NNIT’s indtægter fra hovedkunden Novo Nordisk styrtdykker pludseligt kraftigt. Det tvinger selskabet til at nedjustere.

NNIT har altid hentet en væsentlig del af sin omsætning hos Novo Nordisk, der i sin tid etablerede NNIT som ‘sit eget’ it-selskab.

Og selv om NNIT forlængst er blevet selvstændigt, er Novo Nordisk stadig den ubetinget største kunde hos selskabet.

Derfor kan det for alvor mærkes, når Novo Nordisk drosler ned for de ydelser, som selskabet køber hos NNIT. Og det har selskabet gjort nu.

NNIT har nemlig i årets første kvartal oplevet et ‘overraskende fald i omsætningen’ fra Novo Nordisk, meddeler selskabet.

Faldet er på hele 20 procent, og det tvinger nu NNIT til at nedjustere hele årets resultat.

Samlet har neddroslingen fra Novo Nordisk ført til, at omsætningen er faldet med 2,2 procent til 699 millioner i kvartalet i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Overskuddet efter skat er dykket med hele 17,9 procent til 46 millioner kroner.

Tallene skal ses i lyset af, at NNIT har stor vækst på den del af forretningen, der ligger uden for Novo Nordisk.

“Det store fald i indtægterne fra Novo Nordisk kom uventet, og vi har måttet nedjustere forventningerne til året. Men den stærke vækst, vi oplever uden for Novo Nordisk, er betryggende, og jeg er glad for, at vi fastholder overskudsgraden,” meddeler NNIT’s finansdirektør Carsten Krogsgaard.

Ifølge selskabet henter NNIT omkring 37 procent af sin omsætning hos Novo Nordisk.

Andelen falder, i det den for et år siden var 45 procent.

“Uden for Novo Nordisk leverer vi tocifrede vækstrater i første kvartal: Omsætningen på internationale life science-kunder er vokset med mere end 20 procent, og på entreprise-segmentet er væksten i omsætningen 24 procent,” lyder det fra Carsten Krogsgaard.

Læs også: KMD og NNIT bliver sat til vægs i stor leverandør-undersøgelse: Leverer ikke på niveau med konkurrenterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere