Ny direktør i Front-data med nyt fokus

Front-data-ejer Jens Søgaard har forladt direktørposten for at hellige sig arbejdet på koncernniveau i JS Holding. Den ny direktør har ekspansion i outsourcingmarkedet på programmet.

Jens Søgaard har forladt den sidste post som administrerende direktør i selskaberne under JS Holding, og har overladt roret i Front-Data til 48-årige Knud Bundgaard, der kommer fra et job i CCI Europe.

- Jens Søgaard har været administrerende direktør her og bestyrelsesformand i de andre virksomheder, men nu vil han hellige sine kræfter arbejdet på koncernniveau, siger Knud Bundgaard.

Knud Bundgaard skal nu udbygge og skabe vækst på Front-Datas væsentligste forretningsområde, nemlig total-outsourcing af it-driften i mellemstore virksomheder.

Kamp til stregen
Hvor der er kamp til stregen om de store virksomheders outsourcing-opgaver i toppen af markedet, hvor spillerne har navne som WM-Data, CSC og Mærsk Data er der mere roligt i mellemlaget, fortæller Knud Bundgaard.

Her er der ikke så mange konkurrenter, selv om der i disse år er stort fokus på markedet, forklarer han.

- Det er jo et stort vækstmarked, men ikke noget man bare lige etablerer sig i. At bygge et hostingcenter som kan varetage driften af alle en kundes systemer tager nogle kræfter, siger Knud Bundgaard.

Front-Data er etableret i 1989 og har i dag 30 medarbejdere.

Ud over hosting tilbyder selskabet også infrastruktur-løsninger til de kunder, der gerne vil have it-systemerne under eget tag, samt mindre udviklingsomgaver, eksempelvis dedikerede databaseløsninger.

Selskabet fik i 2002 et overskud på 250.000 kroner, mod to millioner året før. 2003-regnskabet er endnu ikke indløbet.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Jens Søgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis