Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Så mange penge bruger det offentlige på it

Der bliver brugt milliarder af kroner på it i det offentlige. En ny opgørelse fra Udbudsvagten viser hvor mange. Se tallene her.

13,6 millarder kroner brugte det offentlige på it i 2017.

Det viser tal fra Udbudsvagten, der løbende indsamler tal for pengestrømmen mellem det offentlige og det private.

I 2016 lå det beløb på 13,4 milliarder kroner, men det kan dog ikke sammenlignes, da Roskilde og Sorø Kommuner endnu ikke er inkluderet i tallene fra 2017.

Faktum er dog, at det offentlige på et år har brugt minimum 200 millioner kroner mere på it i 2017 end i 2016.

Læs mere: Slår alle rekorder: Så meget omsætter den danske it-branche for

Flest penge på it-konsulenter

Opgørelsen over, hvor mange penge det offentlige bruger på it, er fordelt over de fire kategorier:

  • It-konsulenter.
  • Udgivelse/udvikling af software.
  • Engroshandel med it-udstyr.
  • Informationstjenester.
Langt de fleste offentlige kroner bliver kastet efter kategorien it-konsulenter, hvor det offentlige i 2017 brugte omkring 9,5 milliarder kroner.

Den næststørste post indtager Engroshandel med it-udstyr, som står for omkring 3,3 milliarder kroner i 2017. Det marked er domineret af Atea, der sidste år sendte fakturaer for omkring 1,34 til det offentlige.

Det kan du læse mere om her: Så tungt sidder Atea på det offentlige hardware-marked: Er fire gange større end den næststørste leverandør

Herefter følger henholdsvis Informationstjenester, der koster det offentlige 432 millioner kroner, og Udgivelse/udvikling af software, der koster det offentlige 390 millioner kroner.

Det offentlige har 5.327 it-leverandører

Udbudsvagten oplyser desuden, at ikke mindre end 5.327 it-firmaer leverer produkter til det offentlige.

Klart størst er antallet af it-konsulentfirmaer. Ikke mindre end 3.085 konsulentfirmaer blev nemlig i 2017 hyret ind af det offentlige.

Det samme gælder 1.265 software-firmaer, 535 hardware-forhandlere og 442 leverandører af såkaldte ‘informationstjenester.’

“Vi ser et bredt felt af it-virksomheder, hvor alt fra de helt store til de små og fra generalisterne til de meget specialiserede firmaer byder ind med løsninger til det offentlige. Det viser om noget, at det i den grad summer af digitalisering i hele samfundet,” lyder det fra Birgitte Hass, administrerende direktør i IT-Branchen.

Læs mere her: Disse it-virksomheder leverer mest til de danske kommuner: Ny virksomhed maser sig ind i toppen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere