Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Ny formand for IT-Branchen på Fyn / DTU med på listen over Europas mest innovative universiteter / JP/Politikens Hus køber op i Lasso

Ny formand for IT-Branchen på Fyn. DTU med på listen over Europas mest innovative universiteter. JP/Politikens Hus køber op i Lasso. Nyt ‘vækstteam’ skal kigge på Amazon-trussel for regeringen. Huawei efterforskes for brud på iranske sanktioner.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne torsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Ny formand for IT-Branchen på Fyn

IT-Branchens chapter på Fyn, IT-Branchen Fyn, har valgt Claus Tjelum Winther som ny formand. Det skete på IT-Branchen Fyns årsmøde tidligere på ugen.

Claus Tjelum Winther er til daglig partner i e-handelsfirmaet Oxygen.

På årsmødet blev også Kim Sneum Madsen fra Umbraco valgt ind i bestyrelsen, der foruden de to nyvalgte nu består af Helle Berg fra Energi Fyn, Carl-Erik Vesterager fra KMD, Michael Dyhr Thomsen, Christian Bonde Wejergang fra Contentor, Michael Lundorff-Hansen fra Innopixel, Jesper Skov Jørgensen fra IT Forum Gruppen og Jon Bloch Skipper fra Tietgen.

DTU med på listen over Europas mest innovative universiteter

DTU er Europas niende-mest innovative universitet, viser en opgørelse fra Reuters, der blandt andet har kigget på indflydelse, patent-ansøgninger og lignende.

Helt i top ligger belgiske KU Leuven fulgt af engelske Imperial College London. DTU bliver lige akkurat slået af universitetet i München.

Du finder hele listen her.

JP/Politikens Hus køber op i Lasso

JP/Politikens Hus køber ‘20-25 procent’ af it-selskabet Lasso X, meddeler selskaberne her.

Prisen for andelen af Lasso med omkring 10 medarbejdere er ifølge Børsen lige over 12 millioner kroner.

Lasso har udviklet en slags nyhedsrobot, der kan via algoritmer lynhurtigt kan autogenerere nyhedshistorier henvendt til bestemte brancher.

Nyt ‘vækstteam’ skal kigge på Amazon-trussel for regeringen

Erhvervsministeriet har nedsat et såkaldt ‘vækstteam,’ der skal ‘sætte fokus på vækst i handels- og logistikerhververne, som det hedder i denne meddelelse.

Det handler nærmere bestemt om udfordringerne i e-handelssektoren, hvor ikke mindst Amazon truer i horisonten.

“Forbrugs- og produktionsmønstre under forandring giver nye udfordringer, men også muligheder for handels- og logistikerhvervet. Forbrugerne er i stigende grad online. Den ene dag finder vi produktinformation og priser på sammenligningssider, den næste nethandler vi direkte i online-butikken og den tredje bestiller vi online, men afhenter i en fysisk butik,” hedder det er Erhvervsministeriet.

Med i teamet er Netto-direktør Michael Løve, Nemlig.com-chef Stefan Plenge, Mikkel Hippe Brun fra Tradeshift og en række andre.

Huawei efterforskes for brud på iranske sanktioner

Amerikanske myndigheder er gået i gang med at undersøge, om kinesiske Huawei har brudt sanktioner med Iran ved at sælge udstyr til landet, skriver Wall Street Journal.

Huawei er i den grad i skudlinien i USA, hvor selsakbet mistænkes for at spionere mod sine brugere i en grad, der har gjort, at de amerikanske myndigheder er blevet forbudt at anvende produkter fra selskabet.

USA udstedte for en uges tid siden forbød alle amerikanske selskaber at sælge produkter til kinesiske ZTE på grund af en sag, der handler om brud på netop sanktioner mod Iran.

Det kan få alvorlige konsekvenser, og det kan du læse mere om her: USA udsteder totalt forbud: Amerikanske firmaer må ikke sælge produkter til kinesisk it-kæmpe i syv år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere