Artikel top billede

Facebook-stifter Mark Zuckerberg har været i offentlig modvind i de seneste uger. De ansatte hos Facebook kan til gengæld ikke klage over den løn, Mark Zuckerberg betaler.

Facebook afslører: Så meget tjener vores ansatte

De ansatte hos verdens største sociale medie kan smile hele vejen til banken. Facebook betaler de næsthøjeste lønninger af virksomhederne i det amerikanske aktieindeks S&P 500 og halvanden gange så meget som konkurrenten Twitter. Til gengæld hiver Mark Zuckerberg selv kun 1 dollar ud af selskabet om året.

Mediestormen raser i disse uger om ørerne på Facebooks ansatte, efter det sociale medie er blevet afsløret i at lække 87 millioner brugeres data til det politiske analysebureau Cambridge Analytica.

Selvom den negative omtale af Facebooks og selskabets ansatte er massiv, er det alligevel ikke helt skidt at være blandt de omkring 25.100 medarbejdere hos det sociale medie.

Ifølge Wall Street Journal er gennemsnitslønnen hos Facebooks ansatte nemlig 240.000 dollar om året, hvilket svarer til en årsløn på mere end 1,4 millioner kroner.

Til sammenligning er er årslønnen hos Twitter på knap 162.000 dollar, svarende til lidt under en million kroner om året.

Zuckerberg har årsløn på seks kroner

Det fremgår også, at Facebook-stifter, Mark Zuckerbergs årsløn, som i tidligere år, er på blot een dollar svarende til seks kroner.

Han modtog heller ingen bonusser. Til gengæld rejste Mark Zuckerberg rundt i 30 amerikanske stater i 2017, hvilket har fået Facebook-stifterens personlige rejseudgifter til at løbe op i 8,85 millioner dollar, omkring 53 millioner kroner.

Den 33-årige Facebook-chefs udgifter til hoteller og forplejning er dermed steget med 54 procent i forhold til året før.

Næsthøjeste lønninger i S&P 500

Med afsløringen af gennemsnitslønnen hos Facebook, rykker det sociale medie ind på andenpladsen på listen over de højeste gennemsnitslønninger blandt virksomhederne i det amerikanske aktieindeks S&P 500.

Listen toppes af biotekselskabet Incyte, som betaler selskabets 1.200 ansatte en gennemsnitlig årsløn på 253.000 dollar. Det svarer til en løn på mere end 1,5 millioner kroner om året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere