Artikel top billede

Microsoft Danmark frikendes i stor skattesag om transfer pricing for flere hundrede millioner kroner

Østre Landsret frikender pure Microsoft i stor skattesag, hvor Skat havde krævet, at Microsoft skulle efterbetale millioner af kroner i sag om transfer pricing.

Østre Landsret har netop pure frifundet Microsoft for at have spekuleret i transfer pricing.

Selskabet var blevet sagsøgt af Skat, der mener, at Microsoft i årevis har betalt for lidt i skat på grund af en transfer pricing-fidus.

"Landsretten fandt det ikke godtgjort, at Microsoft Danmark ApS’ transfer pricing dokumentation havde været rettidig, men fandt efter omstændighederne ikke, at dette kunne medføre, at skatteansættelsen kunne foretages skønsmæssigt. Landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at dokumentationen havde været mangelfuld i en sådan grad, at der af denne grund kunne foretages en skønsmæssig ansættelse," lyder det i afgørelsen fra Østre Landsret.

Du finder hele afgørelsen her.

Sagen har været længe undervejs og har handlet om Microsofts skattebetalinger i perioden 2004 til 2007, hvor Skat altså mener, at selskabet har betalt for lidt i skat.

Microsoft har i årevis haft europæisk hovedkvarter i det skattemæssigt fordelagtige Irland, hvor selskabsskatten er lav.

Det danske Microsoft-selskab har i perioden udført forskellige markedsførings-opgaver for det irske selskab - men uden at modtage den rette betaling, mener Skat.

Ifølge Skat har Microsoft Danmarks aftale med det europæiske hovedkvarter været uklar, at det har været umuligt for de danske myndigheder at vurdere, om priser og vilkår har overholdt det såkaldte armslængde-princip.

Dette princip skal sikre, at de priser, som to selskaber - i dette tilfælde det danske Microsoft-selskab og det irske Microsoft-selskab - handler med hinanden for, er på samme niveau, som hvis der blev handlet med en ekstern part.

Også denne påstand underkendte Østre Landsret.

"Landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at Microsoft Danmark ApS havde udført markedsføringsaktiviteter, som ikke var blevet vederlagt efter aftalen. Det forhold, at aktiviteterne muligt kunne have en - ikke dokumenteret eller målbar - effekt på det amerikanske selskabs salg af licenser til multinationale PC-producenter kunne ikke føre til et andet resultat," hedder det i afgørelsen.

Skat har krævet, at Microsofts skattepligtige grundlag for perioden blev hævet med 307 millioner kroner: 36,7 millioner for 2004, 66,5 milioner kroner for 2005, 113 millioner kroner for 2006 og 91,3 millioner kroner for 2007.

Hovedkvarter i Dublin

En lang række af de amerikanske it-selskaber har europæisk hovedkvarter i Irland, der i årevis har lokket med meget lav selskabsskat.

Selskaberne tæller blandt andre Oracle,Google, Microsoft, Dell, Dropbox, eBay, Facebook, LinkedIn, Paypal, Twitter, Uber og Airbnb.

Oracle i Danmark er for tiden indblandet i en lignende sag med Skat.

Selskabet hensatte i november 142 millioner kroner i sagen, men har forlængst bedyret, at selskabet er uenigt i Skats krav.

Det kan du læse mere om her: Oracle i dansk skattesag: Tvunget til at hensætte 142 millioner kroner - “bestrider kraftigt” Skats krav.

Også CA Software er indblandet i en skattesag herhjemme om royalties til det amerikanske hovedkvarter.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe skattesmæk til CA Software i Ballerup: Skat forlanger mere end en kvart milliard kroner.

It-selskabernes skat og forskellige skattekonstruktioner er en af de helt  store ting på dagsordenerne i Europa for tiden.

Fornylig offentliggjorde Skat de store selskabers skattebetalinger i Danmark for 2016.

Dem kan du læse mere om her: Så meget betaler it-selskaberne i Skat i Danmark: Flere kæmpe-selskaber betaler nul kroner i selskabsskat i Danmark.

Og i sidste uge løftede EU sløret for sin store plan om at stoppe de store it-selskabers udnyttelse af europæisk skattelovgivningerne.

Det kan du læse mere om her: Her er forslaget: Sådan vil EU skrue ny digital skat sammen og stoppe it-giganternes skattefiduser

Microsoft meddeler til Computerworld, at selskabet ikke umiddelbart har nogen kommentarer til dommen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren