Selskabstømmer fyret fra it-konsulenthus

Jens Ehlert Lassen, som er dømt i Danmarks-historiens største selskabstømmersag, er blevet fyret fra sit job som netværksadministrator i virksomheden Hans Tørsleff Management Systems. Omtalen af sagen blev for stor en belastning, forklarer direktøren.

Jens Ehlert Lassen, dømt for selskabstømning i millionklassen i foråret, er blevet fyret fra sit job som netværksadministrator i virksomheden Hans Tørsleff Management Systems.

Computerworld Online kunne i april afsløre, at Jens Ehlert Lassen var ansat i firmaet og havde været direktør i et selskab, som sidste år var med til at rekonstruere Hans Tørsleff Management Systems efter en konkurs.

Dengang forsvarede Hans Tørsleff sin medarbejder, som han kaldte "loyal og værdifuld" for selskabet.

Syv års ubetinger fængsel

Men nu har Hans Tørsleff valgt at afskedige og fritstille Jens Ehlert Lassen, som i øvrigt står til at afsone syv års ubetinget fængsel samt at betale 16 millioner kroner til staten for sin rolle i sagen om selskabstømning for 320 millioner kroner.

Men det er ikke udsigten til at miste medarbejderen til afsoningsstraffen, som direktøren giver som grund for fyringen.

- Det har været en belastning for os at få den omtale, som vi fik, og det har været hovedårsagen til, at vi har bedt ham forlade virksomheden, siger Hans Tørsleff.

Derimod vil selskabet Casmilla fortsat være en del af ejerkredsen bag Hans Tørsleff Management Systems, forklarer Hans Tørsleff.

Jens Ehlert Lassen var direktør i Casmilla fra 1990 frem til april i år. Nu hedder direktøren Susanne Panduro, og hun har ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samme privatadresse som Jens Ehlert Lassen.

Jens Ehlert Lassens stilling som netværksadministrator vil blive besat internt i Hans Tørsleff Management Systems.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere