Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Hosting-selskabet Zitcom køber konkurrenten Surftown af Cohaesio - der bliver overtaget af Sentia

Skanderborg-virksomheden Zitcom, der i efteråret blev kåret til Danmarks bedste it-virksomhed, køber konkurrenten Surftown, hvis hidtidige ejer, Cohaesio, nu overtages af hollandske Sentia.

Hosting-selskabet Zitcom køber konkurrenten Surftown, der hidtil har været ejet af Cohaesio Group.

Købet er den seneste i en lang række af opkøb, som Zitcom har foretaget i de senere år, hvor der for alvor har været gang i konsolideringen i den danske hosting-branche.

Det kan du læse mere om her: Opkøbsbølge har ramt Danmark: Hostingselskaber på stribe bliver opkøbt af udenlandske spillere

Surftown har en solid position på ikke mindst det svenske marked og håndterer mere end 120.000 websites for i alt 50.000 kunder - primært mindre virksomheder og næringsdrivende, som betaler Surftown for design, hosting og domæner.

Zitcom vandt i efteråret Computerworld Top 100-konkurrence og blev her kåret som Danmarks bedste it-virksomhed.

Det skete efter voldsom fremgang for selskabet , der blandt andet står bag brands som Wannafind, ScanNet, DanDomain, Danhost og Unoeuro Danmark.

Det kan du læse mere om her: Her er Danmarks bedste it-virksomhed: Hosting-firmaet Zitcom vinder Computerworlds Top 100.

"Med tilføjelsen af Surftown, der er kendt for sin gode support og dygtige medarbejdere, er vi kommet endnu nærmere den målsætning, ikke mindst fordi Surftown står stærkt på det svenske marked,” lyder det fra Zitcom-direktør Stefan Rosenlund.

Samtidig med Zitcoms køb af Surftown køber hollandske Sentia Cohaesio Group. Sentia købte for få måneder siden også Jaynet og Solido.

Det kan du læse mere om her: Hollandsk it-selskab køber hostingvirksomheden Athena IT Group - skifter navn og fusionerer

Hostingbranchen er i rivende udvikling.

Det skyldes ikke mindst, at de mindre virksomheder bliver mere og mere digitaliserede, og her skal hosting-leverandørerne følge med i at udvikle og levere de ønskede ydelser. Det kræver kapital.

Og her øjner kapitalfondene muligheden for at tjene gode penge.

Konsolideringsbølgen har i de senere år således ført til salg af GlobalConnect (købt af kapitalfonden EQT), Zitcom og ScanNet (købt af HG Capital) Systemhosting (købt af l Columbus), TDC Hosting (købt af Maj Invest), IT Relation og Frontdata (købt af Adelis Equity Partners), FrontSafe (købt af J2 Global), DanDomain (købt af Intelligent) og Jaynet og Solido (købt af Sentia).

Læs også: Opkøbsbølge har ramt Danmark: Hostingselskaber på stribe bliver opkøbt af udenlandske spillere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere