Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgenbriefing: Aabenraa søger leverandører til kæmpe Apple-byggeri / Kombit klar med udbud til op mod en halv milliard kroner / Alka lukker populær benzin-app

Aabenraa søger leverandører til kæmpe Apple-byggeri. Kombit klar med udbud til op mod en halv milliard kroner. Alka lukker populær benzin-app. Dropbox går på børsen. Elgiganten på vej med flere mindre butikker.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Aabenraa søger leverandører til kæmpe Apple-byggeri

Business Aabenraa søger virksomheder og andre, der ønsker at byde ind som leverandører til byggeriet af det kommende store datacenter, som Apple vil bygge i kommunen.

Det gælder både leverandører af bygge- og anlægsopgaver samt leverandører af det, som Business Aabenraa kalder for ‘services inden for overnatning og forplejning.’ Det gælder eksempelvis lokale, der vil leje deres sommerhuse eller lignende ud til medarbejdere på byggeriet.

Du kan læse mere om, hvordan man kommer i betragtning hos Business Aabenraa.

Du kan læse mere om planerne her: Datacentre vælter ind over landets grænser: Danmark kan blive hjemsted for de motorer der driver internettet

Kombit klar med udbud til op mod en halv milliard kroner

Kombit er klar med udbud af opgaven med at drifte Serviceplatformen i de kommende 10 år.

Serviceplatformen driftes i dag af aarhusianske Systematic, der har haft opgaven siden 2013.

Serviceplatformen anvendes til at samle og levere data fra forskellige fag- og kildesystemer til kommuner, it-selskaber, ATP Udbetaling Danmark og ligende til anvendelse i de kommunale fagsystemer.

Opgaven er samlet over de 10 år omkring en halv milliard kroner værd, og kontrakten ventes underskrevet til september.

Du kan læse mere hos Kombit.

Alka lukker populær benzin-app

Forsikringsselskabet Alka lukker 19. marts for sin populære benzin-app, ‘Tank & Tjen,’ som brugerne i et par år har anvendt til at få udbetalt 50 øre per liter tanket benzin, skriver Finans.

App’en har 59.000 brugere, og Alka har i alt udbetalt 16 millioner kroner i benzin-tilskud.

“Vi udvikler hele tiden nye aktiviteter. Nu vil vi forsøge med nye tiltag, som måske også gavner andre end bilejere,” siger kommunikationschef i Alka, Lise Agerley, til avisen.

Dropbox går på børsen

Dropbox er på vej mod børsnotering på Nasdaq-børsen i en notering, som ventes at indbringe mere end en halv milliard dollar - tre milliarder kroner.

Dropbox omsatte i fjor for 1,1 milliarder dollar - cirka 6,6 milliarder kroner - og har gennem årene modtaget mere end to milliarder dollar i kapital.

Dropbox’ ‘filing’ viser, at selskabet har omkring en halv milliard registrerede brugere i 180 lande, hvoraf de godt 11 millioner er betalende.

For et par år siden blev selskabet vurderet til at være næsten 10 milliarder dollar værd, men siden er selskabets værdi faldet i takt med, at det er blevet udfordret af Google, Microsoft og Apple, der alle har stor succes med tjenester, der minder om Dropbox’.

Elgiganten på vej med flere mindre butikker

Elgiganten er på vej med citybutikker i en række skandinaviske butikker, efter selskabet har gjort sig erfaringer med centralt beliggende testbutikker i København og Oslo, skriver det svenske Market.

Ifølge bladet vil Elgiganten forsøge at komme tættere på kunderne i byerne, som i dag ofte skal ud i forstæderne for at finde de store Elgiganten-varehuse.

Elgiganten overtog Fonas store butik på Strøget i København, da Fona krakkede for et par år siden, og selskabet har gjort sig gode erfaringer med strøg-butikken.

Elgiganten desuden en række mindre butikker i Sverige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere