Artikel top billede

(Foto: Netcompany)

Netcompany sigter efter børsnotering om få måneder

Netcompany sigter efter børsnotering til juni, lyder det i Børsen.

Netcompany sigter efter en børsnotering til juni, skriver Børsen, der dog ikke har nogen kilder på historien.

Ifølge avisen er det Netcompanys hovedaktionær, kapitalfonden FSN Capital, som ejer godt 50 procent af aktierne, der har sigtekornet rettet mod en notering til sommer.

Ingen af de involverede har nogen kommentarer til oplysningerne i avisen.

Netcompany har for alvor haft gang i sejlene i de senere år, hvor selskabet har vundet mange kontrakter - ikke mindst i det offentlige.

Der var også i november rygter fremme om, at Netcompany sigtede efter en børsnotering i ‘begyndelsen af 2018.’

Har solgt flere gange

Netcompany blev for under to år siden købt af den norske kapitalfond FSN. Det skete i slutningen af 2015, hvor FSN købte godt halvdelen af Netcompany for 1,1 milliarder kroner efter en lynproces.

Her beholdte de tre daværende ejere, direktør André Rogacsewski, Carsten Gomard samt Claus Jørgensen, lige under halvdelen af aktierne.

Det var faktisk anden gang, at André Rogacsewski, Carsten Gomard og Claus Jørgensen scorede kassen på at sælge Netcompany.

De solgte nemlig selskabet til kapitalfonden Axcel i 2006, men valgte i 2011 efter en forrygende vækstperiode at købe selskabet tilbage fra Axcel, som tjente en kvart milliard kroner på handlen.

Siden er det gået over stok og sten med Netcompany.

Det kan du læse mere om her: Netcompany klar med rekord-regnskab: Omsætningen buldrer i vejret - sammen med antallet af medarbejdere

Selskabets omsætning var i seneste regnskabsår steget med 18,5 procent. Omsætningen er blevet fordoblet siden 2012, mens driftsresultatet i 2016 landede på 210 millioner kroner.

Det ventes, at Netcompany i det kommende regnskabsår for 2017 vil præsentere et rekord-resultat.

Det vil være oplagt for investorerne at børsnotere selskabet i kølvandet på dette, da det vil kunne øge markedsvurderingen på selskabet, som ventes at komme til at ligge i omegnen af fem milliarder kroner.

Som alle andre kapitalfonde sigter FSN efter at optimere sine virksomheders værdi i løbet af en ganske kort årrække og dernæst sælge virksomheden i en såkaldt exit med så stor en gevinst som mulig.

Netcompany-direktør André Rogaczewski, der ellers er kendt for at være åben, har hele tiden holdt lav profil med udmeldinger om en eventuel kommende børsnotering, som han har nøjedes med at betegne som noget, der ‘lyder spændende.’

Læs et interview med André Rogaczewski her: Netcompany er vokset fra startup til sværvægter og forklaringen er simpel: “Vores kultur er andres overlegen.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere