Artikel top billede

Test: Razer Naga Trinity kan transformeres til den perfekte mus til alle opgaver og spil

Hvad end du er til moba, fps eller mmorpg-spil, så kan Razer Naga tilpasses netop din spillestil - eller bruges til at forenkle din workstation

En mus er ikke bare en mus længere, og der findes flere yderst specialiserede mus, både hvad angår ergonomi, formål og pasform.

Nogle er trådløse, nogle har et utal af knapper og andre ser mystiske ud.

Problemet er, at hvis du køber en særlig mus med ekstra taster til eksempelvis dit World of Warcraft-spil, så er musen lettere upraktisk, hvis du skifter til League of Legends eller CS:GO senere.

Razers Naga Trinity-mus forsøger lidt at være den perfekte mus med særlige plader med taster, der kan sættes på musen.

Og det fungerer faktisk overbevisende godt og betyder reelt set, at du får tre muse for en mus’ pris.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ligger godt i hånden

Naga Trinity er en mus fra verdens største gamer-brand, så selvfølgelig stråler musen også af gamer-attitude. Det særlige Razer-logo lyser i askens farver på toppen sammen med scroll-hjulet, imens den matsorte plast føles behagelig.

Selve musen er relativt høj, og for mig ligger den godt i hånden. Hvis du i stedet foretrækker mere aflange mus, så tag at kig efter Razer Lancehead.

På den højre side finder du en lille afsats på musen, der agerer støtte for din lillefinger. Jeg anede ikke, at jeg manglede det, når jeg sidder med en mus, mendet får mig til at slappe af i hånden.

Læs også: Test af Razer Phone: Hvem havde troet, at et gaming-brand ville lancere årets mobiloverraskelse?

Modulær mus

På den anden side sidder det modulære område.

Via stærke magneter fastholdes et stykke plast på siden, hvor din tommel vil være. Det er en mus kun for højrehåndede.

Der findes tre moduler til musen, som alle følger med i pakken: Et standardmodul med to ekstra museknapper, et modul med 12 taster i et net og en med syv taster i en cirkel omkring din tommelfinger.

Først og fremmest er det bare et fedt, nørdet produkt: At du kan skille musen ad og samle det efter behov, og når først en af modulerne er på, føles det hverken skrøbeligt eller som om, at det kan falde af igen. Godt lavet.

Vores favorit-modul er den med de to muse-taster samt tastehjulet med nummeringstasterne 1 til 7. Den store samling af taster fra 1 til 12 bliver for overskuelig, men med træning kan det være, at det kan sidde i fingrene, så at sige.

Den med de 12 taster er skabt til de massive multiplayer-spil som World of Warcraft, hvor du skal kunne bruge mange forskellige evner, og her kan musen spare dig for at banke i tastaturet.

Særligt stykket med de syv taster fandt vi utrolig brugbart i Moba-spil som LoL, ligesom den også var rigtig brugbar i vores browser ved at kombinere tryk med ctrl (skift imellem fanerne).

Du har mulighed for at tilpasse tasterne i hvert enkelt spil/program, men desværre ikke i Razers egen software ud over de eksisterende profiler. Det er lidt ærgerligt.

Faktisk vil vi sige, at musen også kunne være god til seriøse multitaskere, hvis du kan lære dine fingre at benytte musen.

Konklusion

Hvis din mus har mange opgaver, hvad end det er i forskellige typer spil eller arbejdsopgaver, og hvor du kan se fordelene i at have mange taster inde for rækkevidde, så er Naga Trinity værd at overveje.

Brug det “almindelige” modul til surfing på nettet, skift til 7-tast-modulet til LoL og 12-tast-modulet, når du skal have alt inden for rækkevidde på én hånd.

Vores eneste aber dabei er, at den ikke er trådløs og at den koster 850 kroner.

Det er ikke mange penge, men du skal virkelig udnytte den modulære funktion, for ellers får du en lige så god mus i mange af Razers andre, mere enkle og billigere mus eller fra de andre brands på markedet. 

Læs også: 25 opsigtsvækkende nyheder fra verdens største forbrugerelektronikmesse


Loading ikon