Cyberangreb topper listen over akutte bekymringer hos virksomheder verden over, men truslen fra it-kriminelle og statssponsorerede hackere kan i fremtiden have endnu større konsekvenser end “bare” at skabe problemer for enkelte virksomheder.
Verdens økonomiske og politiske ledere samles i disse dage i den schweiziske alpeby Davos til årets udgave af World Economic Forum (WEF) - og her står cybertrusler højt på agendaen.
I sin årlige “global risk”-rapport advarer WEF om, at frygten for internetbårne angreb fra konkurrerende stater vil få de enkelte nationer til at bygge digitale mure rundt om sig selv.
Sammen med store forskelle på internet-relateret lovgivning i de forskellige lande forudser WEF, at cybertruslen i fremtiden vil besværliggøre international handel via internettet.
“Fragmentering af internettet kan blandt andet betyde tekniske forstyrrelser af internetfunktioner og barrierer for strømmen af indhold og transaktioner,” hedder det i rapporten.
“Resultatet vil være, at den teknologiske udvikling ændrer sig og bliver langsommere.”
Læs også: Så er det slut: Donald Trump forbyder al brug af Kaspersky Lab-software på statslige computere
DDOS-angreb kan få kampfly på vingerne
Cyberkrig mellem øst og vest er i dag en realitet, og herhjemme blev det for alvor virkelighed sidste år, da det kom frem, at russiske hackere har haft adgang til Forsvarets emailsystem.
Ifølge CIA står Rusland også bag sidste års Petya/NotPetya-angreb, der lammede store dele af naboen ukraine - og mere eller mindre bevidst endte med at koste A.P Møller-Mærsk omkring to milliarder kroner.
Konsekvenserne af digital krigsførelse rækker dybt ind i den fysiske verden, men der gælder ikke de samme regler som ved konventionel krig.
Derfor advarer World Economic Forum om, at eskalerende cyberkonflikter kan betyde, at stater ender med at bombe hinanden på et forkert grundlag.
“Hvis et lands kritiske infrastruktur kompromitteres af et cyberangreb, der medfører tab af liv og sætter essentielle tjenester ud af spillet, så vil der lynhurtigt opbygges et pres for gengældelse,” skriver WEF.
Men det er notorisk svært at vide sig sikker på, hvem der egentlig er afsender på et cyberangreb, og vi har stadig til gode at se et land erklære officiel cyberkrig mod en fjende.
“Hvis et angreb udvikler sig hurtigere, end offeret kan identificere, hvem der står bag, så kan gengældelsen ramme de forkerte og trække flere ind i en eskalerende konflikt.”
Den trussel ser særligt alvorlig ud i lyset af, at USAs præsident, Donald Trump netop nu arbejder på en ny atom-strategi.
Her overvejer han nemlig at give tilladelse til brug af atomvåben som svar på alvorlige cyberangreb, og konsekvenserne af forkert gengældelse er således til at tage og føle på.
Derfor vurderer World Economic Forum, at det er nødvendigt med en såkaldt digital Geneve-konvention, som blandt andet Microsoft også har efterspurgt.
“Hvis regeringer satte fart på arbejdet med at etablere lignende regler for cyberkrig, kunne det forhindre, at konflikter bryder ud på forkert grundlag.”
World Economic Forums møde i Davos løber af stabelen fra 23. til 26. januar 2018, og du kan finde den seneste Global Risks-rapport her.
Læs også:
Rusland nægter at stå bag hackerangreb mod Danmark: Afviser de danske anklager
Hackerangreb mod Forsvaret: Her er tre ting, vi ved om angrebet - og alle de ubesvarede spørgsmål