Artikel top billede

USA nu sikker i sin sag: Nordkorea stod bag kæmpe cyberangreb

Den amerikanske regering er nu sikker i sin sag: Nordkorea stod bag WannaCry-angrebet, der blandt andet lagde store dele af det britiske sundhedsvæsen ned.

Det er angiveligt Nordkorea, der har stået bag WannaCry-angrebet, der har ramt hundredevis af virksomheder og institutioner verden over og kostet  milliarder af kroner i skade.

Det skriver Reuters efter en kommentar fra den amerikanske regering.

“Angrebet var vidtspredt og kostede millarder, og Nordkorea er direkte ansvarlig," skriver Tom Bosset, sikkerhedsrådgiver til Donald Trump i Wall Street Journal.

En mere officiel udmelding forventes at komme tirsdag amerikansk tid, men ordene fra Trumps sikkerhedsrådgiver er utvetydige.

“Nordkorea har opført sig særligt uagtsomt og har været uden opsyn for længe, og landets ondsindede opførsel er vokset i styrke. WannaCry var særligt hensynsløst,” skriver Tom bosset.

Ifølge den amerikanske regering var det “med stor sandsynlighed” hackergruppen Lazerus Group, der stod bag angrebet. En hackergruppe der arbejder på vegne af Nordkorea, og som også stod for et større cyberangreb mod Sony i 2014.

Nordkorea selv har gentagne gange taget afstand til beskyldningerne og nægter at have noget med WannaCry at gøre.

Omvendt har den amerikanske regering med præsident Trump i spidsen de seneste måneder øget retorikken over for diktaturstaten mod øst.

Ramte sygehuse

WannaCry ramte tilbage i april 2017 og lagde særligt europæiske virksomheder og institutioner ned. Også Kina blev ramt, hvor over 30.000 institutioner blev inficeret af WannaCry-angrebet, der fungerede som en ransomware.

Særligt blev det britiske sundhedsvæsen, NHS, ramt så voldsomt, at mange hospitaler måtte udskyde eller overflytte livsvigtige operationer.

Også den franske bilproducent Renault blev ramt og måtte lukke flere fabrikker midlertidigt.

Læs også: Efter WannaCry må politikerne da fatte det: Nedslidte og ubeskyttede offentlige it-systemer er en alvorlig trussel mod vores alle sammens sikkerhed

I Danmark slap man nogenlunde uskadt, men dog viste trafiktavler ved indfaldsvejene ved Randers et WannaCry-skærmbillede, der krævede løsesum.

Kort tid efter WannaCry blev verden igen ramt af et endnu styrer angreb, nemlig Petya.

Petya ramte blandt andet Mærsks havneanlæg verden over og kostede alene Mærsk to milliarder kroner i tabt fortjeneste.

Læs også: "Vi blev kimet ned af rædselsslagne folk, der havde læst om WannaCry og ville vide, om de var ramt. Til sidst måtte jeg bare spørge dem: “Virker din computer stadig? Ja? Så er du ikke ramt”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere