Artikel top billede

Apple i ny gigantisk sikkerhedsbrøler: iOS-sårbarhed lod hackere overtage intelligente hjem

En sårbarhed i Apples smart-home-system, har gjort det muligt for uvedkommende at fjernstyre intelligente lamper, låse og andre IoT-enheder.

Apple har i de seneste måneder været ramt af flere dårlige sager på sikkerhedsområdet, og nu har den amerikanske virksomhed også lagt software til et skrækscenarie inden for internetforbundne hjem.

It-giganten er nemlig blevet tvunget til at haste-lappe en sårbarhed i iOS, der har gjort det muligt for hackere at fjernstyre fremmede menneskers smart home-enheder som lamper, låse og termostater.

Det er sparsomt med detaljerne om angrebet, der er blevet demonstreret for 9to5mac, men det står klart, at en hacker ved hjælp af en iOS-enhed forbundet til sit offers iCloud-konto har haft mulighed for at kontrollere de smart home-enheder, brugeren har registreret i Apples HomeKit-framework.

Sårbarheden er ikke knyttet til de enkelte enheder, men til Apples software, og ifølge Apple har man løst problemet med et midlertidigt quick-fix på server-siden, hvilket betyder, at brugere ikke behøver at installere en softwareopdatering for at sikre sig.

Det begrænser dog samtidig funktionaliteten i HomeKit, og derfor er Apple alligevel på vej med en opdatering.

"Problemet for HomeKit-brugere på iOS 11.2 er blevet fikset. Løsningen deaktiverer midlertidigt fjernadgang til delte brugere, der bliver genetableret med en softwareopdatering i starten af næste uge (denne uge, red.),” siger en talsmand fra Apple.

For nylig hasteudstendte Apple en anden opdatering, for at løse et alvorligt sikkerhedshul. Problemet var her, at enhver kunne få rodadgang på nye Mac-enheder blot ved at taste brugernavnet "root" uden kodeord.

Det kan du læse mere om her: Alvorlig sikkerhedsbrist i macOS: Fremmede kan få fuld adgang til din computer uden adgangskode

Sikkerhed er barriere for IoT

Internetforbundne enheder i alle afskygninger er for alvor på vej ind i både hjem og virksomheder, og for nylig trak Amazon overskrifter med lanceringen af Amazon Key, der skal give udvalgte personer - som for eksempel pakkeposten - adgang til brugerens hjem uden nøgle.

Kort efter kom det dog frem, at det Amazon-kamera, der skal holde øje med, at det er den rigtige person, der går ind, kan hackes via wifi.

Ifølge en ny rapport fra industriorganisationen WiSUN-alliance er sikkerhed og pålidelighed de to karakteristika, virksomhederne prioriterer højest i IoT-enheder, mens mere end halvdelen af virksomhederne ser sikkerhed som en barriere for at implementere IoT-enheder i forretningen.

Læs også: Google blæser til stor-offensiv i dit hjem med disse helt nye produkter fra Nest




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere