Artikel top billede

(Foto: Photo by Carlos Muza on Unsplash)

Manden bag populær bitcoin-børs advarer: "Man skal aldrig investere i noget, man ikke forstår"

Hver dag køber og sælger danskerne bitcoins på livet løs. Selvom kursen banker op, og det kan virke som en sikker investering, så advarer stifteren af børsen folk om blindt at placere deres penge i det digitale guld.

Fristelsen er stor. Man kigger på kursgrafer, der vokser vildt og for hver dag, der går, tænker man på, hvor meget man kunne have forøget værdien af ens investering, hvis den var placeret i de hypede bitcoins. 

Men man skal passe på med blindt at placere de sidste rester af børneopsparingen eller pensionspengene i den digitale kryptovaluta, mener stifter af den danske bitcoinbørs Copenhagen Bitcoin, Alexander Lundkvist. 

“Grundlæggende synes jeg, at man aldrig skal investere i noget, man ikke forstår. En ting er at man sætter sin investering i et bredt aktieindeks. Så kan det godt være, at man ikke forstår alle aktierne, men man har i det mindste spredt sin risiko.," siger han og fortsætter:

"Det at købe et aktiv som bitcoin uden at forstå teknologien bagved, ville jeg aldrig selv gøre, men det er desværre det, som folk gør.”

Læs mere om bitcoins her: Bitcoin-netværket bruger snart mere strøm end hele Danmark

Læs på lektien.

Selvom det kan være fristende at banke alle fritlagte midler i det digitale guld, hvis kurs buldrer derudaf, så skal man lige holde hestene, mener Alexander Lundkvist. 

Læs mere om Bitcoins her: Bitcoin-kursens himmelflugt minder om et albansk pyramidespil, men bagved ligger den største innovation siden internettets opfindelse

Man behøver nemlig slet ikke købe for tusindvis af kroner til at begynde med. Mønterne, der går for mere end 15.000 dollar, kan nemlig også købes i mindre bidder. Det foreslår børsstifteren, at man begynder med.   

“Det bedste råd er at prøve at købe bitcoin for et lille beløb først. Der er dumt at sætte hele opsparingen i en teknologi, du ikke helt har styr på. Begyndt med at købe for måske 250 kroner og få en fornemmelse af, hvordan det fungerer,“ siger den kun 27-årige børsstifter, der sammen med sin far kigger mod en omsætning i år på 140 millioner kroner. 

Men før du går ind på børneværelset og smadrer ungernes sparegris, så begynd med at læse op på teknologien og hele tanken bag bitcoin.

"Jeg synes, at folk skal sætte sig ned og læse om teknologien og vurdere, om de  mener, at den har potentiale. Mener man det, så skal man helt klart investere i det, men jeg synes ikke, at man skal gøre det, fordi alle andre gør det."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere