Artikel top billede

Nvidia lancerer Titan V til 20.000 kroner: Det kraftigste pc-grafikkort nogensinde

Nvidia har lanceret selskabets første grafikkort i sin nye Volta-arkitektur, Der er tale om verdens hurtigste grafikkort til forbrugere

Nvidia har haft enorm succes med sin seneste Pascal-serie af grafikkort, hvor nye kort igen og igen var markant bedre end fordums generationer af kort.

Og nu gør Nvidia det så endnu en gang: Lancerer et grafikkort, der står til at være verdens absolut hurtigste grafikkort til almindelige pc’er.

Navnet på det nye kort er Titan V, der er det første grafikkort baseret på Nvidias nyeste Volta-arkitektur.

Titan-serien har altid været en del af Nvidias bedste og dyreste grafikkort til almindelige forbrugere, men der er intet almindeligt ved Titan V.

Grafikkortet koster svimlende 2.999 dollars, der direkte omregnet lyder på knap 20.000 kroner (før moms, told og lignende).

Til den pris får du dog også et grafikkort, der kan yde op til 110 teraflops (en måleenhed for grafikkorts ydelse) presset ud af de 21 milliarder transistorer i grafikkortet.

Der er 12 GB HBM2 RAM og hele 5120 CUDA-kerner og 640-“tensor”-kerner.

Til sammenligning har det nu forældede Titan X (Pascal)-kort, 3072 CUDA-kerner.

Læs også: Kampen om at have det kraftigste grafikkort intensiveres: Nvidia og AMD i hård kamp

Sigter efter machine learning og AI

Kortet er specifikt rettet mod brugere, som ikke bare skal bruge kortet til at straffe orker eller rumpirater i flotte computerspil.

Kortet er optimeret til machine-learning og simulationer benyttet i eksempelvis forskning, og kortet yder ifølge Nvidia ni gange bedre end sin forgænger, hvad angår deep-learning.

Det er endnu uvist, hvornår Volta-arkitekturen vil blive set i mere gaming-orienterede grafikkort.

Nvidias GTX 1080 og 1080ti er stadig de to bedste grafikkort på markedet til computerspil halvandet år efter lanceringen af Pascal-arkitekturen, så der er ingen grund til endnu at rykke en ny arkitektur ind på markedet.

Du kan allerede i dag købe Titan V-kortet, men du kan kun købe to ad gangen.

Til gengæld fås det i guld og sort.

Læs også: Ærkerivaler går sammen: Intel og AMD indgår samarbejde for at slå Nvidia




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere