Blue Line konkurs - fortsætter i nyt selskab

Hardwareselskabet Blue Line er erklæret konkurs og har skiftet navn til Selskabet af 22. juni 2004. En betalingsrestance satte selskabet i knibe, men direktør Niels Pedersen er sikker på, at den ny konstruktion bliver solid. Nu forhandles der med skyldneren.

Hardware-firmaet Blue Line er gået konkurs, men fortsætter under et nyt navn, nemlig Selskabet af 22. juni 2004.

Dermed forsøger stifter Niels Pedersen at redde stumperne, efter at der ikke er faldet betaling for en stor kontrakt. Det satte selskabet i økonomiske vanskeligheder, og Blue Line har nu måttet erklære sig konkurs.

- Vi har skiftet navn og vil nu lave en rekonstruktion, hvor vi etablerer et selskab med fokus på de bedste af kunderne. Der arbejdes intensivt på en løsning, og alt ser ud til at der en en fornuftig fremtid for et nyt selskab, siger Niels Pedersen.

Kunde ville ikke betale

Han fastholder, at selskabet ene og alene endte i denne situation, fordi en kunde uretmæssigt har tilbageholdt betalingerne.

Men der forhandles nu om en løsning, og afhængig af udfaldet af den sag samt muligheden for at få nye investorer ind, vil så mange som muligt af Blue Lines forretningsområder blive videreført.

-Vores industrielle it-afdeling vil med 100 procents sikkerhed blive videreført, og alt efter hvad vi får af råderum, vil vi også tage andre forretningsområder med, siger Niels Pedersen.

Et af Blue Lines store sats-områder har været Automotive IT, hvilket er pc-løsninger til brug i tog og busser.

Det er et område, som Niels Pedersen sent sidste år vurderede ville kunne skabe en trecifret millionomsætning. Han vil dog ikke på nuværende tidspunkt spå om, hvorvidt dette område også overlever.

På grund af de uafsluttede forhandlinger og rekonstruktions-aktiviteter er det heller ikke klart, hvor mange af selskabets 31 medarbejdere, der vil blive ført med over i det nye selskab.

Blue Line som blev stiftet i 1986 havde allerede før denne sag en anstrengt økonomi. Selskabet tabte 3,2 millioner kroner i 2003.

Niels Pedersen understreger dog, at selve driften gav overskud i indeværende regnskabsår, som afsluttes med udgangen af denne måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere