Artikel top billede

Foto: iFixit

Sådan ser en iPhone X ud, når man splitter den ad: Har to batterier og det indbyggede bundkort bliver umuligt at reparere

Firmaet iFixit har skilt den nye iPhone X fra hinanden og finder måske overraskende to batterier i telefonen.

Den nye iPhone X har ikke kun et, men to batterier i sig og en helt ny opsætning for at få hele puslespillet med indmaden til at gå op.

Det viser en gennemgang af den nye iPhone X, som selskabet iFixit, har foretaget.

iFixit er kendt for splitte ny hardware ad i såkaldte 'teardowns,' og nu er turen altså kommet til iPhone X, der blev lanceret fredag.

Gennnemgangen - som du finder her viser, at al indmaden er flyttet rundt og opdelt i flere bundkort for at udnytte pladsen bedst muligt.

Apple har desuden opdelt telefonens batteri i to celler for at få mest muligt juice mast ind i telefonen.

Batteriet i telefonen er en smule større end i iPhone 8 Plus (2.716 mAh mod iPhone 8 Plus’ 2.691 mAh), men giver nogenlunde den samme batterilevetid.

Telefonens front dybde-kamera på fronten fylder desuden næsten hele toppen af telefonen, hvilket betyder, at det bagudvendte dobbeltkamera er nødt til at ligge ned langs telefonen i stedet for dens sædvanlige horisontale placering som på iPhone 8 Plus.

Læs også: Sådan fungerer Apples nye Face ID: Skal erstatte den velkendte fingerskanner med ansigtsgenkendelse

Svære at reparere

Telefonens bundkort med komponenter i telefonen er blevet mindre på trods af, at der er flere forbindelser og sensorer end før.

For at udnytte pladsen bedst har Apple delt bundkortet i to og sat det sammen igen, hvilket sparer plads, men også gør det tæt på umuligt at reparere, vurderer iFixit.

Dog vil det stadig være relativt nemt at reparere iPhone X’s skærm, skulle den gå i stykker.

Faktisk kan det være lettere nu, da der ikke længere er en Touch ID-sensor at skulle tage hensyn til.

I alt giver iFixit den nye iPhone X 6 ud af 10 i forhold til, hvor let den er at reparere.

Du kan se hele gennemgangen af telefonens indmad i videoen fra iFixit herunder:

Den nye iPhone X koster 9.899 kroner for 64 GB-modellen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere