Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Ny runde i den store Atea-bestikkelsessag begynder torsdag: Det forventer vi at høre

Torsdag indledes en ny runde i nyere danmarkshistories største bestikkelsessag, hvor Atea og it-chefer fra Region Sjælland spiller centrale roller. Retsmødet står til at kaste lys over vigtige detaljer i sagen. Her er, hvad Computerworld forventer, at vi vil høre.

Torsddag klokken 09.00 indledes næste kapitel i dramaet om den store Atea-bestikkelssag, der tog sin begyndelse for to år siden.

Der er i alt afsat 32 retsmøder til sagen, og torsdag bliver den første dag, hvor de syv tiltalte forventes at sætte sig til rette ved vidneskranken.

De tiltalte har været beskyttet af navneforbud i to år, men Østre Landsret besluttede for to uger siden at ophæve navnebeskyttelsen. 

Dermed stod det klart, at de syv tiltalte hører hjemme i den absolutte top af den danske it-branche.

Det kan du læse mere om her: Det står klart nu: Atea-sagens hovedtiltalte er fra den absolutte top af den danske it-branche

På torsdagens retsmøde kan i hvert fald nogle af de syv tiltalte i vidneskranken og afgive forklaring.

Ud over at få afklaret et proces-spørgmål omkring utilfredshed fra forsvarerne om anklagerens plan om gennemgangen af sagen, forventer vi også at få indblik i konto 2840.

Konto 2840

Konto 2840 er omdrejningspunkt i hele sagen, og udredelsen af,hvad kontoen er, og hvad den er blevet brugt til, er altafgørende.

"Konto 2840 er et gennemgående element af hele sagen, og derfor skal det gennemgås før alt andet og et vigtigt element for alle tiltalte," sagde anklager Jørn Thostrup ved sidste retsmøde 10. oktober.

Anklageren mener, at konto 2840 er en konto for penge, som regionen havde til gode hos Atea. Hver gang Region Sjælland købte ind hos Atea, blev et beløb overført til kontoen, som så vil blive brugt igen på et senere tidspunkt i forbindelse med regionens køb hos Atea.

Lidt ligesom Coops loyalitets-system med point, hvor du ved hvert køb i Super Brugsen opsamler point, som du senere kan bruge til nye indkøb. 

Problemet er så, at de mange rejser, middage og hardware, som de tidligere Atea-chefer og direktører, Claus Haugesen, Per Juul Andersen, Carsten Ritzau og Peter Trans tilbød regionens it-ledere, Rene Clausen, Michael Steen Hansen og Michael Kølkær Jensen, blev betalt via konto 2840.

Altså med regionens tilgodehavende.

Det er ifølge anklageren underslæb af særlig grov karakter.

Flere af de tiltalte skal derfor forklare sig om konto 2840.

Udbuddet der startede det hele

Et andet punkt, som anklager har bedyret skal behandles under retsmødet torsdag, er et udbud fra Region Sjælland, som it-selskabet 3A-it vandt for næsen af Atea.

Anklageren mener, at den 400.000 kroner dyre Dubai-rejse for de tiltalte i november 2014 lå til grund for, at de tre tidligere Atea-chefer vandt et udbud på en halv milliard hos Regionen med det dugfriske firma, 3A-it.

Også dette forventes der at blive talt om i morgen.

Det var sagen om udbuddet og den dyre Dubai-rejse i 2014, der har ligget til grund for hele sagen.

Det var i forbindelse med udbuddet, at Atea selv meldte rejserne og forbruget på konto 2840 til Region Sjælland, som efterfølgende politianmeldte de nuværende tiltalte.

Det var også samme sag, der første til beslaglæggelse af Ateas servere og flere sigtelser mod offentligt ansatte. I alt er 13 ud af 15 offentligt ansatte fra blandt andet Udenrigsministeriet, Rigspolitiet og DSB dømt for modtagelse af bestikkelse.

Navneforbuddet ophævet

Ved det første retsmøde gik en stor del af tiden på pressens kamp for at få ophævet navneforbuddet.

Indtil da var det forbudt at nævne de sigtede ved navn, men både retten i Glostrup og Landsretten slog fast, at navneforbuddet skulle ophæves.

De sigtede i sagen er:

Tidligere it-chef i Region Sjælland: Michael Steen Hansen.

Tidligere it-driftchef i Region Sjælland: Rene Clausen.

Tidligere it-direktør i Region Sjælland: Michael Mølkær Jensen.

Tidligere salgsdirektør hos Atea: Carsten Viggo Willum Ritzau.

Tidligere koncernchef hos Atea og tidligere direktør hos 3A-it: Claus True Haugesen.

Tidligere salgschef hos Atea: Per Juul Andersen.

Tidligere administrerende direktør hos Atea og en af grundlæggerne af 3A-it: Peter Hilingsøe Trans.

Du kan læse mere om hver af de sigtede her: Retten ophæver navneforbuddet i Atea-sagen: Her er de syv tiltalte

Du kan fra torsdag formiddag følge retsmødet live på Computerworld.dk

Læs også: Live fra Retten i Glostrup: Det skete der tirsdag på første retssag i Atea-bestikkelsessagen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere