Artikel top billede

Ærgerlig FBI må opgive at bryde ind i tusindvis af telefoner: "Kryptering er blevet et stort problem"

Kryptering af smartphones er blevet et stort problem, som står i vejen for politiets efterforskning, lyder det fra FBI, der har måttet opgive at åbne tusindvis af telefoner.

Det amerikanske forbundspoliti FBI har i de seneste 11 måneder været tvunget til at opgive forsøg på at trænge ind i 6.900 telefoner, som FBI ellers formodede indeholdte vigtig efterforskningsmateriale.

Ifølge FBI har telefonerne været låst med kryptering, som det har været umuligt at trænge igennem for politiets eksperter - også selv om de har haft hjemmel til at forsøge med alle midler.

De 6.900 låste telefoner svarer til mere end halvdelen af det samlede antal smartphones, som FBI har forsøgt at åbne i det pågældende arbejde.

Omfanget er så stort, at kryptering efterhånden er blevet ‘et stort problem’ for efterforskningsarbejdet, lød det fornylig fra FBI-direktør Christopher Wray på en stor politikonference i USA.

“Vi skal finde en balance mellem kryptering og vigtigheden af at kunne opretholde den offentlige sikkerhed,” sagde han.

Tidligere sager

Smartphones spiller ofte en rolle i politi-sagerne, fordi de ofte indeholder vitale data, foto, notater, datoer og meget andet, som kan være gavnligt.

Men også sikkerheden er i top.

For et år siden kom politiets arbejde med at bryde krypteringerne for alvor i søgelyset i forbindelse med et skud-attentat i San Bernadino i USA.

Her kunne FBI ikke få adgang til indholdet på den dræbte drabsmand iPhone, og Apple nægtede at hjælpe. Sagen udviklede sig, da FBI forlangte, at Apple indbyggede en særlig bagdør i telefonerne, så politiet kunne komme ind efter behov.

Også dette nægtede Apple. FBI knækkede dog til sidst iPhonen med assistance fra en hacker.

Det kan du læse mere om her: Betalte hackere: Sådan fik FBI adgang til krypteret og beskyttet iPhone imod Apples vilje

Siden har en række lande været fortalere for opblødning på krypteringsområdet - også når det gælder messenger-tjenester.

Det gælder blandt andre store lande som Tyskland, Rusland, Frankrig og Storbritannien, som har opfordret EU til at lovgive om, at der indbygges bagdøre til eksempelvis WhatsApp og andre tjenester.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe krypterings-slagsmål lurer i kulissen: Er det en menneskeret at kunne være anonym?

Sidste efterår kunne Computerworld fortælle, at et flertal af Folketingets partier gik ind for øget kryptering herhjemme - men at der samtidig var brug for at give politiet bagdøre.

Det kan du læse mere om her: Danske politikere siger ja til øget kryptering - men politiet bør have en bagdør ind til dine data

Læs også:

Hollandsk politi hacker krypteret smartphone: Sådan har det kunnet lade sig gøre

Forsker bryder pinkode til iPhone med udstyr for blot 700 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere