TDC følger Tele2's spam-initiativ

TDC følger i fodsporene på Tele2, som har lovet central spam-filtrering til sine kunder. Telegiganten er villig til at ofre et tocifret millionbeløb på problemet. TDC kan dog ikke sikre imod, at brugeres computere bruges som spam-zombier.

TDC vil bruge et tocifret millionbeløb på at frasortere spam-mails, før de når til kundernes indbokse.

Initiativet kommer kort tid efter, at Tele2 har lovet central filtrering på e-mail til sine godt 500.000 kunder.

- Spammails og computervirusser er problemer i eksplosiv vækst. De generer vores kunder, de tager kapacitet i vores netværk, og de er et samfundsmæssigt problem på grund af de mange ressourcer, som bliver spildt på spam og virus. Derfor indfører vi nu et filter, som vil gøre livet lettere for alle, siger Lars Torpe Christoffersen, administrerende direktør i TDC Totalløsninger.

Filteret bliver aktiveret for alle TDC's privatkunder. Det bliver dog muligt at slå filteret fra, hvis kunderne ikke ønsker at få deres mails scannet.

Processen forhalet
Videnskabsminister Helge Sander (V) har i lang tid presset på for at få internetudbyderne til at gøre noget ved spamproblemet, men både tekniske og juridiske barrierer har forhalet processen.

TDC vil, som mange købere af spamfiltre vil nikke genkendende til, sortere mistænkelig post i en speciel folder, for dermed at være på den rigtige side af loven om brevhemmelighed.

TDC vil dog ifølge Lars Torpe Christoffersen ikke være i stand til at scanne udgående post fra TDC's servere.

Det ville ellers gøre det muligt at undgå, at TDC-servere er med til at videresende spammails, hvis kundernes pc'er er inficerede med viruser, der gør dem til spam-zombier.

Lars Torpe Christoffersen understreger, at sikkerhed begynder på den enkelte computer og at det nye filter derfor ikke kan klare opgaven alene.

- Det er den enkelte internetbrugers ansvar at have tidssvarende forsvarsværker installeret og i øvrigt bruge nettet med omtanke, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere