Artikel top billede

Fejlslagent kommunalt it-projekt koster EG næsten kvart milliard kroner

Et fejlslagent kommunalt it-projekt til 300 millioner får alvorlige konsekvenser for EG, der nedskriver hele projektet og ikke vil indgå lignende aftaler fremover.

It-leverandøren EG nedskriver hele sin investering i det problematiske arbejde med at udvikle systemet Kommunalt Ydelsessystem, der blandt andet skal anvendes til at håndtere kontanthjælpen for landets kommuner.

Det samlede tab på systemet lander på 225 millioner kroner, viser EG’s netop offentliggjorte regnskab for andet kvartal.

I en børsmeddelelse for andet kvartal skriver selskabet, at resultatet er ‘væsentligt påvirket af tilbageførsel af igangværende arbejder, bod til Kombit samt dækning af omkostninger i resten af kontraktperioden,’ som det hedder.

Administrerende direktør, Mikkel Bardram, siger til IT Watch, at selskabet afskriver 225 millioner kroner på projektet, hvor timerne er lagt på balancen.

Stor mundfuld

Projektet har været en meget stor mundfuld for selskabet, der helt usædvanligt har valgt at trække Kommunalt Ydelsessystem helt ud ad regnskabet.

Det sker, fordi selskabet har valgt ikke at indgå i ‘tilsvarende projekter fremover,’ hedder det, og et resultat eksklusiv det dyre projekt derfor giver et ‘mere retvisende billede.'

Du kan læse hele meddelelsen her.

Slog alarm

Det er kun et par måneder siden, at EG slog alarm på grund af det store projekt, der havde kurs direkte mod en ny offentlig it-skandale.

Det skete efter, at kommunernes it-sammenslutning, Kombit, havde truet med at opsige samarbejdet på grund af voldsomme forsinkelser.

EG skulle ifølge aftalen have leveret Kommunalt Ydelsessystem til kommunerne i slutningen af i år, men indtil videre vil leverancen tidligst finde sted i midten af 2019.

Selskabet fyrede derfor i sommer 26 medarbejdere og indgik samarbejde med konkurrenten Netcompany i et forsøg på at få projektet til 300 millioner kroner på ret kurs igen.

Samtidig betalte EG en kompensation på 50 millioner til kommunerne på grund af forsinkelsen.

Det kan du læse mere om her: EG kæmper for at undgå kommunal it-skandale: Fyrer ansatte og får hjælp fra Netcompany.

EG vandt opgaven i januar 2015. Det kan du læse mere om her: Banker KMD af banen på monopolsystem: EG får kommunal kæmpe-ordre

Selskabet fik i efteråret ny direktør i skikkelse af Mikkel Bardram, der afløste den mangeårige topchef Leif Vestergaard.

EG landede i foråret et stort underskud på 232,7 millioner kroner, efter Mikkel Bardram havde igangsat en større oprydning og kurs-regulerende indsats i selskabet.

Det kan du læse mere om her: Stort millionunderskud i EG: Omsætning og driftsresultat vokser fortsat, men bundlinien går helt i sort.

Læs også:

EG kæmper for at undgå kommunal it-skandale: Fyrer ansatte og får hjælp fra Netcompany

Ny EG-direktør drosler ned for selskabets vilde opkøbstogter: Her er EG's nye kurs

Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere