Artikel top billede

To vigtige afgørelser om reguleringen af TDC: Her er de nye regler for bredbånd over fiber og kabel-tv-net

To vigtige afgørelser fra Erhvervsstyrelsen handler om reguleringen af TDC og om rammerne på det danske bredbåndsmarked - især inden for fiber og bredbånd over kabel-tv-nettet.

TDC er som landets klart største teleselskab underlagt regulering på en lang række områder.

Denne regulering bliver dog løbende taget op til fornyet overvejelse hos myndighederne, og nu er der netop truffet to vigtige afgørelser, der handler om reguleringen af TDC og om rammerne på det danske bredbåndsmarked.

Afgørelserne er baseret på en analyse af bredbåndsmarkedet, og her skriver Erhvervsstyrelsen indledningsvist:

“Her konkluderer Erhvervsstyrelsen, at der fortsat er behov for reguleret adgang til TDC’s kobber- og fibernet på engrosmarkedet, hvis den velfungerende konkurrence på detailmarkedet skal opretholdes.”

“TDC pålægges foruden selve adgangsforpligtelsen også en række yderligere forpligtelser, der skal sikre rimelige vilkår og priser for adgangen. Blandt andet skal TDC fortsat tilbyde kobber- og fiberbaserede engrosprodukter til omkostningsbaserede priser, der fastsættes af Erhvervsstyrelsen.”

Her er afgørelserne

De to konkrete afgørelser, som Erhvervsstyrelsen nu har truffet, handler om fiberinfrastruktur og om kabel-tv-nettet.

På fiberområdet er der faktisk tale om, at man nu fjerner noget af den regulering, som TDC tidligere har været underlagt. 

Det skyldes, at Erhvervsstyrelsen kan konkludere, at den udvikling, der finder sted i nogle geografiske områder af landet, hvor andre selskaber end TDC har etableret fiberinfrastruktur, har haft en positiv indflydelse på konkurrencen.

“I disse områder fjernes de fiberrelaterede forpligtelser, som TDC hidtil har været pålagt,” lyder det fra Erhvervsstyrelsen.

Den anden afgørelse handler om TDC’s forpligtelser på kabel-tv-området. Også her fjernes nu noget af reguleringen:

“TDC har foretaget en betydelig omlægning af kabel-tv-nettet, der har givet forbrugerne mulighed for at modtage bredbånd uden samtidig at skulle modtage tv. I den forbindelse har TDC valgt at tilbyde et kommercielt engrosprodukt. Det erstatter den regulerede adgang.”

“De alternative selskabers adgang til TDC’s kabel-tv-net, vilkårene herfor og den konkurrencemæssige effekt vil fortsat blive fulgt tæt af Erhvervsstyrelsen gennem dialog med såvel TDC som alternative selskaber.”

Begge afgørelser træder i kraft den 17. november 2017. Du kan læse mere om afgørelserne her.

Læs også:

Danske teleselskaber gør status: Så meget mere data har kunderne brugt med de nye roamingregler

Nyt regnskab fra TDC: Kæmper hårdt for at stoppe nedturen - men mister omsætning og kunder

TDC om GlobalConnects opkøb af Nianet: Sådan vil TDC forsvare sig på erhvervsmarkedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere