Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Danske Bank: OK ikke at være super digital / Regeringen pønser på at give forsvarets hackerenhed større beføjelser / DK Hostmaster tager nyt våben i brug i krigen mod danske fuphjemmesider

Danske Bank: OK ikke at være super digital. Regeringen pønser på at give forsvarets hackerenhed større beføjelser. DK Hostmaster tager nyt våben i brug i krigen mod danske fuphjemmesider

Godmorgen. Så nåede vi torsdag, og her er Computerworlds hurtige overblik over morgenens it-nyheder.

Danske Bank: OK ikke at være super digital

Syv ud af ti kunder i Danske Bank bruger bankens digitale værktøjer som netbank. Nu vil banken gerne have de sidste 30 procent af kunderne med over, og den opgave skal de ansatte i filialerne løse, skriver Børsen.

Kunderne skal dog ikke presses til at blive digitale.

“Skiftet skal foregå på en rolig måde. Vi skal ikke presse så meget. Det skal være OK ikke at være super digital,” siger Jesper Nielsen, direktør for Personal Banking i Danske Bank, til Børsen.

Han mener, man bør erkende, at det kan blive et langvarigt projekt og siger til Børsen, at overgangen til at bruge de digitale værktøjer i højere grad skal være kundens valg end bankens.

Regeringen pønser på at give forsvarets hackerenhed større beføjelser

Regeringen pønser på at ændre lovgivningen, så den give Center for Cybersikkerhed udvidede beføjelser i kampen mod cyberspionage og cyberkriminalitet, skriver Berlingske ifølge Ritzau.

Det fremgår af en ny evaluering af enheden under Forsvarets Efterretningstjeneste, som sidst i juni blev sendt til Folketinget.

I rapporten står der, at loven på flere områder hindrer Center for Cybersikkerhed i at yde en optimal indsats, og at forsvarsministeriet derfor vil overveje, om der er behov for lovændringer.

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS har læst rapporten og siger til Berlingske, at det kan ende med noget, der ligner totalitær overvågning. Center for Cybersikkerhed vil i følge forslaget blandt andet få adgang til danskernes private data, heriblandt sundhedsdata, og enheden vil få mulighed for selv at hente dem.

DK Hostmaster tager nyt våben i brug i krigen mod danske fuphjemmesider

Senest fra nytår bliver det sværere at oprette danske hjemmesider med det ene formål at snyde danske forbrugere, skriver DR.

DK Hostmaster strammer domænereglerne, så det kræver betydelig mere identifikation af en person, der vil oprette et danske domæne.

Som det er nu, skal man blot opgive navn og en mailadresse, men fra nytår vil DK Hostmaster se konkrete beviser for identiteten af personen bag et site. For eksempel kopi af pas eller id-kort.

DK Hostmaster vil også gennemgå de eksisterende udenlandsk ejede danske domæner, og nogle af ejerne vil blive mødt med et nyt krav om identifikation.

Stramningen af domænereglerne rammer også danskere, der vil oprette et dk-domæne. Fremover kræver det identifikation via NemID, skriver DR.

I følge DR er der omkring 1,3 millioner danske domæner, og hvert tiende er udenlandsk ejet. Bagmandspolitiet har foreløbig beslaglagt 800 svindel-hjemmesider i 2017, og langt størstedelen er udenlandske svindel-sites.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere