Artikel top billede

Apple fjerner VPN fra App Store: "Vi følger bare kinesisk lov"

Apple har fjernet adskillige VPN-applikationer fra den kinesiske udgave af App Store for at imødekomme det kommunistiske styres ønsker. Det har affødt kritik, men ifølge Tim Cook har Apple ikke andet valg end at føle loven i Kina.

”Vi vil helst undgå at fjerne Apps. Men ligesom i andre lande følger vi loven, der hvor vi gør forretning.”

Sådan forklarer Tim Cook via det amerikanske tech-medie The Verge Apples beslutning om at fjerne VPN-applikationer fra den kinesiske udgave af App Store.

Tilbage i 2015 indførte det kinesiske styre en stram VPN-politik, der betød, at VPN-udbydere skulle have tilladelse fra myndighederne. Det har de fleste af de VPN-applikationerne i App Store ikke, og derfor har Apple fjernet dem.

”Vi tror på at indgå i dialog med regeringer, selv når vi er uenige. For innovation kræver frihed til at samarbejde og kommunikere,” siger Tim Cook.

Kina har blokeret for adgangen til mere end 100 af verdens 1000 mest populære hjemmesider.

Russisk totalforbud

I Rusland er man gået skridtet videre. Her har præsident Vladimir Putin underskrevet en lov, der gør det ulovligt at udbyde og benytte tjenester, der giver adgang til dele af internettet, som de russiske myndigheder har blokeret.

Dermed er VPN-tjenester og Tor-netværket i længere lovlige, ligesom russiske internetudbydere pålægges at blokere for adgang til hjemmesider, der stiller den slags tjenester til rådighed.

Der er dog lagt op til, at VPN-tjenester muligvis kan få lov at fortsætte, hvis de blokerer for adgangen til hjemmesider, som det russiske styre ikke bryder sig om. 

Rusland har tidligere forbudt både Reddit og Wikipedia på grund af manglende muligheder for at censurere indholdet.

Læs også: Rusland forbyder VPN: Putin har underskrevet kontroversiel lov mod anonym internetbrowsing




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere