Artikel top billede

Rusland slår ned på VPN: Putin har underskrevet kontroversiel lov mod anonym internetbrowsing

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har skrevet under på en kontroversiel lov, der forbyder brugen af VPN-tjenester og andre anonymiseringsværktøjer.

Fra 1. november bliver det betydeligt sværere at bruge internettet anonymt i Rusland.

Præsident Vladimir Putin har nemlig underskrevet en ny lov, der gør det ulovligt at bruge software og tjenester, der gør det muligt at få adgang til hjemmesider, der er bandlyst af russiske myndigheder.

Det omfatter blandt andet af VPN-tjenester og det omtalte Tor-netværk.

Flere NGO'er – heriblandt Amnesty International – har kritiseret lovgivningen for at være et slag mod de russiske borgeres frie brug af internettet.

”De russiske myndigheder bliver mindre og mindre tolerante overfor afvigende holdninger, og derfor er teknologier, der hjælper internetbrugere med at omgå censur, altafgørende for online ytringsfrihed,” siger Denis Krivosheev, der er vicedirektør for Amnesty International i Europa og Centralasien, til CNN.

De russiske myndigheder afviser, at lovgivningen har noget med censur at gøre – den standser bare facilitering af adgang til digitalt indhold, der er forbudt i forvejen, lyder argumentet.

Loven lægger da ifølge VPN-udbyderen Private Internet Access (PIA) også op til, VPN-tjenester fortsat kan få lov at agere i Rusland - hvis de blokerer for adgange til sider, som det russiske styrer ikke bryder sig om.

Det bliver dog ikke aktuelt for PIA, da russiske myndigheder beslaglagde virksomhedens servere i Rusland i 2016.

Med lovgivningen bliver russiske internetudbydere desuden pålagt at blokere for adgangen til hjemmesider, der stiller for eksempel VPN-software til rådighed.

Kina er også godt i gang

Rusland og Putin er ikke de eneste, der slår ned på anonymiseringssoftware.

I januar måned meldte de kinesiske styre ud, at man ville ”rydde op” i landets internetforbindelser – en formulering der dækker over, at man vil standse kinesernes flittige brug af VPN.

Kina har blokeret for mere end hver tiende af verdens 1000 mest populære websteder, og den blokade vil styret gerne have, at kineserne overholder.

De kinesiske myndigheder har blandt andet fået Apple til at fjerne alle VPN-applikationer fra den kinesiske udgave af sin App Store, hvilket har udløst en del kritik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere