Artikel top billede

Tech-brief: Microsoft bygger bedre HoloLens / Første 'selvkørende' fragtskib søsættes snart / Bliver dette navnet på den næste Android-version?

Microsofts forskere udvikler ny “HPU” til HoloLens, norsk selskab udvikler førerløs fragtskib og Google driller med ny version af Android O.

Endnu en dag, hvor det danske sommervejr udebliver for de fleste af os, men så er det godt, at man kan sidde og læse om teknologiens verden.

Go tirsdag og sommer.

Microsoft udvikler nyt HoloLens-headset

Microsofts HoloLens er en ambitiøs fremtidsinspireret ide og drøm, som er fanget i nutidens hardware.

Derfor er Microsoft også på vej med den næste version af HoloLens, som Microsofts forskere fortæller blandt andet får en ny chip til machine learning.

Specifikt skriver Microsoft i et blogindlæg for sin RnD-afdeling, at den næste generation af Holographic Processing Unit, eller HPU (en hologram-orienteret CPU), vil understøtte deep neural network-processering med fokus på kunstig intelligens.

Det betyder ikke Cortana, men i stedet, at HoloLens i langt højere grad vil forstå verden omkring sig.

Om det betyder, at der på et tidspunkt kommer en opdateret HoloLens, eller et HoloLens 2 er stadig uvist. HoloLens er stadig er udviklerprodukt til små 20.000 kroner, og der er lang vej, før at produktet for alvor kommer ud til både virksomheder og forbrugere.

Læs også: Computerworld prøver Microsofts HoloLens: Det kan du bruge hologram-brillerne til

Også Google er begyndt at tænke i Augmented Reality igen. Google Glass-brillerne var eller glemt i flere år, men er for nyligt genopstået som et erhvervsprodukt til produktionsvirksomheder.

Føreløse fragtskibe klar i 2018

Førerløse biler er det nye store i både Silicon Walley og Himmerland, men nu ser det ud til, at den føreløse trend også har ramt vandkanten.

Yara Birkelund er et fuldstændigt automatiseret fragtskib, der i øjeblikekt udvikles af Yara Internationals og Kongsbergruppen.

Den går under navnet “Havets Tesla,” benytter ikke tunge dieselmotorer og forventes at kunne sejle 37 kilometer fra et produktionsfacilitet af gødning til havnen i Larvik, Norge.

Den vil blive styret af GPS, radar, kameraer og sensorer og vil selv kunne dokke ved havnen. Prisen bliver 160 millioner kroner, hvilket er tre gange så meget som et tilsvarende, mere almindeligt fragtskib.

Omvendt vil omkostningerne være op imod 90 procent lavere end ved almindelige skibe, da det hverken har brug for mandskab eller brænsel.

“Skibet vil starte som et bemandet skib i 2018, dernæst bliver det fjernstyret i 2019 og i 2020 forventes det at være fuldstændig selvstyrende,” skriver Yara i et blogindlæg.

Android Octupus (?)

Googles næste version af Android forventes at udkomme til efteråret, men det er endnu uvist, hvad versionen kommer til at hedde.

Google har normalt navngivet sine Android-versioner efter forskellige desserter og kager, heriblandt Android Jellybean, Nougat og ikke mindst Android Kitkat.

Det har fået folk til at spekulere i, hvad den næste version skal hedde. De fleste kvalificerede gæt ligger på Android Oreo, men måske bliver det Android Octupus?

I den seneste version af udviklerversionen af Android O har Google gemt et lille “easter-egg,” hvor man normalt kan se versionsnavnet. Her er der nu gemt et billede af en blæksprutte.

Det vil være et skridt væk fra traditionen med slik og kage-orienterede navne, men omvendt kan det jo være, at Google tror, at en blæksprutte er en dessert.

Den næste version af Android byder hovedsageligt på optimeringer og en forbedret notifikationsmenu. Det kan du læse mere om her: 10 spændende nyheder fra Googles store I/O-konference: Android, Google Assistant og mere VR

Læs også: Google: Sådan bliver næste version af Android




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere