Artikel top billede

(Foto: Yannis Ntousiopoulos)

Kina satser benhårdt på kunstig intelligens - målet er billioner og verdensherredømme i 2030

Den kinesiske regering regner med at tjene billioner på kunstig intelligens, og Kina skal blive verdens førende nation på området.

I fremtiden skal du måske tale kinesisk til din digitale assistent.

Den kinesiske regering har i hvert fald opstillet en tretrinsplan for at blive førende inden for kunstig intelligens. 

Det skriver ZDnet.com.

Kunstig intelligens er ikke kun det mest benyttede buzzword i2017. Det er også et marked i massiv vækst, og det spås at være billioner af kroner værd, hvis man kan fange markedsandele. 

Ifølge Kinas plan vil landet i første omgang følge med de andre førende lande på AI-området frem til 2020.

Kina forventer en AI-industri med en værdi på knap 141 millarder danske kroner samt AI-relaterede områder med en værdi på 941 millarder danske kroner.

Anden fase går ud på at få udført det juridiske grundarbejde for hele industrien før 2025. Herefter skydes tredje fase igang, der skal resultere i det kinesiske AI-verdensherredømme og en markedsværdi på astronomiske 9,4 billioner danske kroner.

Det hele skal ske ved blandt andet store investeringer i AI-relaterede virksomheder. Det drejer sig både om intelligent hardware og software, robotter og IoT-enheder, hjerneforskning og neurale netværk og quantum-forskning.

En PwC-rapport er enig i Kinas fremskrivning. Her lyder det blandt andet, at det globale BNP vil stige 14 procent i 2030 på grund af kunstig intelligens i en eller anden form, og at Kina vil overgå USA om ti år i “AI-produktivitet.”

De største kinesiske virksomheder med fokus på kunstig intelligens er blandt andet Lenovo, Alibaba og det sociale medie Baidu. Sidstnævnte har netop opkøbt et amerikansk AI-startup og har indgået et partnerskab med Nvidia.

Amerikanske selskaber som Apple, IBM, Google, Facebook og ikke mindst Microsoft har også kig på kunstig intelligens. Blandt andet forsker Microsoft særligt i kunstige kognitive evner, altså evner til at opfatte og analysere. 

Det kan du læse mere om her: Computerworld på Build 2017: Microsofts AI-software er så kraftfuld, at Satya Nadella måtte advare udviklerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere