Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Sikkerhedseksperter kritiserer KMDs politianmeldelse: "Det er grotesk, at man skal være bange for at indrapportere usikre systemer"

KMD har anmeldt en mand for hacking, efter han gjorde opmærksom på et alvorligt sikkerhedshul i et af virksomhedens kommunale systemer. Men KMD modarbejder sig selv og afskrækker folk fra at beskæftige sig med sikkerhed, mener flere eksperter.

"Det er klart, at det påvirker ens lyst til at finde og indrapportere sikkerhedshuller, når man skal sidde og være bange for at få en retssag på nakken. Det er grotesk, og så vil man jo ikke gøre det en anden gang."

Sådan lyder sikkerhedsekspert Jakob Heidelbergs reaktion på, at KMD har valgt at politianmelde en mand for hacking, efter at manden indberettede en sikkerhedsbrist hos KMD til Frederiksberg Kommune.

Sagen står ikke alene, og i 2015 blev en anden mand fra Køge politianmeldt af en it-leverandør for at demonstrere en sikkerhedsbrist i intranettet i sin søns børnehave.

Manden fra Køge blev dog frikendt i marts i år, men ifølge Jakob Heidelberg afskrækker virksomhederne hjælpsomme borgere fra at gøre opmærksom på alvorlige sikkerhedshuller, der kan misbruges, hvis de opdages af ondsindede hackere.

"Det er et meget kompliceret område, og der er en masse juridiske ting, som vi sikkerhedsnørder måske ikke altid er lige stærke på. Men man gør det jo for at hjælpe. Jeg forstår ikke, at KMD ikke bare sender ham her fyren god flaske vin og siger tak hjælpen," siger Jakob Heidelberg.

KMD skræmmer fremtidens sikkerhedsfolk væk

Hos sikkerhedsfirmaet FireEye er senioranalytiker Jens Christian Monrad enig i, at KMD har håndteret sagen helt forkert.

Han påpeger, at der er en enorm mangel på arbejdskraft med kompetencer inden for it-sikkerhed, og at KMDs fremgangsmåde kan afholde dygtige folk fra at beskæftige sig med området.

"Det virker som om, at han har gjort KMD en tjeneste, så en politianmeldelse er en yderst mærkværdig vej at gå. Og vi har jo et stort problem med, at der er alt for få, der arbejder med it-sikkerhed. Dette her gør det ikke ligefrem mere attraktivt," siger han.

Ifølge datatilsynet har det pågældende sikkerhedshul hos KMD betydet, at virksomheden har brudt persondataloven i 12 år.

Læs også: 

Stort sikkerhedshul hos KMD er et brud på persondataloven

KMD-systemer hacket af medarbejder hos konkurrent - fører til politianmeldelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere