Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Uber-bestyrelse overvejer at sende boss på orlov / Jobskifte-nyheder på sociale nyheder kan koste dyrt / Rapport: 34.500 danskere arbejder med apps i dag

Uber-bestyrelse overvejer at sende boss på orlov. Jobskifte-nyheder på sociale nyheder kan koste dyrt. Rapport: 34.500 danskere arbejder med apps i dag. EU undersøger Qualcomms overtagelse af rival. Danske Omnicar på vej mod børsen

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over de hurtige it-nyheder mandag morgen.

Uber-bestyrelse overvejer at sende boss på orlov

Ubers bestyrelse overvejer at sende selskabets topchef, Travis Kalaick, på tvungen orlov på ubestemt tid, ligesom bestyrelsen overvejer at igangsætte en række organisatoriske ændringer.

Blandt årsagerne er beskyldninger om, at Travis Kalanicks ledelse har været grundlaget for udviklingen af en arbejdskultur, der har givet plads til grov sex-chikane og sexisme, skriver Wall Street Journal.

Jobskifte-nyheder på sociale nyheder kan koste dyrt

Det kan blive en dyr omgang, hvis du melder nyt job ud på de sociale medier på det forkerte tidspunkt. Det kan i værste fald medføre bortvisning, tab af løn eller erstatningskrav, skriver Finans.

"Loyalitetspligten betyder, at du ikke må gøre noget, som kan skade din arbejdsgiver. Sådan kan en opdatering på sociale medier godt blive opfattet. Risikoen er klart størst, hvis du har et kundevendt job eller på anden måde kan påvirke forretningens resultater. Her kan annoncering af et jobskifte fortolkes som om, du gøder jorden for et fortsat samarbejde med tidligere kunder i dit næste job," lyder det fra fagforbundet Business Danmark i denne meddelelse.

Rapport: 34.500 danskere arbejder med apps i dag

34.500 danskere er i dag beskæftiget i selskaber, der arbejder med apps, lyder det i en rapport fra Copenhagen Economics, der har kigget bredt på app-selskaber.

"De nordiske lande har haft succes med at ændre deres digitale førerposition til førerposition i app-økonomien. I forhold til deres størrelse har de nordiske lande erobret en forholdsmæssig stor del af markedet," hedder det fra Copenhagen Economics i rapporten, som du kan læse her.

EU undersøger Qualcomms overtagelse af rival

EU's konkurrencemyndigheder indleder undersøgelse af amerikanske Qualcomms overtagelse af rivalen NXP Semiconductors. 

EU-kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen er bekymret for, om overtagelsen kan have negative konsekvenser for konkurrencesituationen på markedet for halvledere.

Microsoft klar med ny Xbox

Microsoft præsenterede søndag sin ny Xbox, der har fået navnet Xbox One X, der ikke mindst skal udfordre ærkerivalen på området, Sony, der gar Playstation 4 som hovedprodukt.

Microsoft bedyrer, at Xbox One X er den vildeste spilkonsol, der nogensinde er blevet produceret.

I første omgang er selskabet klar med 42 forskellige spil.

Du kan læse mere om spilkonsollen senere på cw.dk.

Danske Omnicar på vej mod børsen

Det danske softwareselskab Omnicar bliver børsnoteret. Selskabet står bag en it-løsning til bil-forhandlere, der kan effektivisere deres workflows ganske betragteligt.

Ifølge Børsen bliver Omnicar noteret på Aktietorget i Stockholm. Grunden til at valget ikke er faldet på den danske pendant, First North, er ifølge selskabet manglende liv på den danske minibørs.

Håbet er, at noteringen kan rejse 10-17 millioner svenske kroner.

"Grunden er, at Danmark ikke har en velfungerende vækstbørs. First North i Danmark er mere eller mindre gået i stå, der er ingen noteringer eller likviditet i aktierne," siger storaktionær Claus Troels Hansen, til Børsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere