Artikel top billede

It-rigmænd har mistet milliarder af kroner i nat

De rigeste it-personer i verden er blevet flere milliarder kroner fattigere i nat.

Verdens rigeste personer måtte onsdag nat vinke farvel til flere milliarder kroner af deres rigdom.

Det er sket i takt med, at det globale aktiemarked er styrtdykket på grund af uro over den politiske situation i USA, hvor præsident Donald Trump er rodet ind i spegede sager.

Dykket ramte også de rigeste it-folk i verden med Microsofts Bill Gates i spidsen, viser tal fra Bloombergs Billionaire Index.

Microsofts aktiekurs faldt onsdag med 2,8 procent, hvilket er det største fald i aktiekursen i det seneste år.

Dermed blev Bill Gates en milliard dollar - altså 6,7 milliarder kroner - fattigere.

Bill Gates - der i næsten hele sit liv har været en af verdens rigeste personer - er vant til at beskæftige sig med store tal, men i denne omgang bliver han dog overgået.

Også Amazons Jeff Bezos måtte nemlig se milliarderne vælte væk.

Amazons aktiekurs dykkkede med 2,2 procent, hvilket med et snuptag gjorde Jeff Bezos 1,7 milliarder dollar - 11,4 milliarder kroner - fattigere.

De to herrer er dog fortsat ganske solidt ved muffen med formuer i omegnen af 600 milliarder kroner, hvilket gør dem til verdens for tiden to rigeste mennesker.

Turbulensen på aktiemarkedet har dog ramt Facebooks Mark Zuckerberg hårdest.

Facebooks aktiekurs faldt i nat dansk tid med 3,3 procent, hvilket fjernede to milliarder dollar - 13,4 milliarder kroner - fra Mark Zuckerbergs formue.

Mark Zuckerberg er ifølge Bloomberg for tiden verdens femte-rigeste person med en formue på 417 milliarder kroner.

Aktiedykket kommer samtidig med, at Facebook er blevet tildelt en kæmpebøde af EU for brud på privacy-reglerne. Også Frankrig og Italien har tildelt Facebook bøder for privacy-krænkelser.

Det kan du læse mere om her: Facebook får gigantbøde af EU for løftebrud: Oplyste ikke om sammenlægning af millioner af brugeres data

Du finder overblikket over it-milliardærernes tab i nat på Bloombergs Billionaire Index.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere