Artikel top billede

Facebook får gigantbøde af EU for løftebrud: Oplyste ikke om mulig sammenlægning af millioner af brugeres data

Opdateret med kommentar fra Facebook: Facebook får gigantbøde på 825 millioner kroner af EU for brud på privacyregler. Bøden falder få dage efter, at Facebook har fået bøder for brud på privacy-reglerne i både Frankrig og Italien.

110 millioner euro eller 825 millioner. Så meget kræver EU's konkurrencemyndigheder med konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen, at Facebook skal betale i bøde til EU.

Gigantbøden falder, fordi Faceook har afleveret ‘ukorrekt og vildledende information' til EU i forbindelse med selskabets køb af den sociale tjeneste WhatsApp.

Ifølge EU havde Facebook meddelt, at selskabet ikke ville sammenlægge WhatsApps-data med Facebooks egne data efter købet.

Du kan læse mere om købet her: Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte - her er planen

Skete alligevel

Men det skete alligevel, selv om Facebook ifølge EU altså havde garanteret, at data ikke skulle sammenlægges, da EU godkendte købet helt tilbage i 2014.

Facebook ændrede privacy-betingelserne for WhatsApp-brugerne i august 2016.

Det betød, at data pludselig kunne deles - inklusive brugernes telefonnumre - med henblik på at forbedre tjenesternes mulighed for at udsende målrettede annoncer.

EU-Kommissionen kalder bøden for 'passende og afskrækkende.'

"Kommissionen konkluderer, at de tekniske muligheder for automatisk at sammenlægge Facebooks og WhatsApps brugere eksisterede allerede i 2014, hvilket står i modsætning til Facebooks meldinger i fusions-gennemgangen i 2014. Facebooks ansatte var opmærksomme på denne mulighed," lyder det fra EU.

EU fremhæver dog, at bøden ikke betyder, at EU vil tilbagekalde godkendelsen af fusionen af de to selskaber.

Facebook meddeler, at selskabet har handlet i god tro.

"Vi har handlet i god tro siden vores allerførste interaktioner med kommissionen, og vi har tilstræbt at levere korrekt information hele tiden," lyder det fra Facebook.

Selskabet kalder handlingerne i 2014 for 'fejl,' der ikke blev begået med vilje.

'De fejl, som vi begik i indberetningerne i 2014, blev ikke begået med overlæg. Vi regner nu sagen for lukket," lyder det fra Facebook.

Du kan læse hele Facebooks reaktion på bøden her.

Bøde i Frankrig

Det franske datatilsyn har netop tildelt Facebook den maksimale bøde ifølge fransk lov for en række grove tilfælde af overtrædelse af de franske regler på området.

Det kan du læse mere om her: Har tracket brugerne overalt og lagret deres IP-adresser: Frankrig tildeler Facebook lovens hårdeste straf for privacy-brud

Også i Italien er man ude med riven. Her har Facebook fået en bøde på tre millioner euro for at kræve, at WhatsApp-brugerne deler deres personlige data med Facebook.

Læs også:

Apple endte med gigantisk skatteregning: Derfor gik Tim Cooks møde med Margrethe Vestager helt galt

Vestager løfter pegefingeren: Software-skabte priser kan koste kæmpe-bøder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere