Artikel top billede

Virksomhederne giver kold skulder til smarte wearables - og det er med god grund

Det vælter ud med nye smartwatches på markedet, men produkterne mangler helt basale funktioner for at være egnet til brug i virksomhederne.

Det er smart at have en lille computer på håndleddet, så man hurtigt og nemt kan få adgang til vigtige informationer og se beskeder og kalenderaftaler.

Men selvom man får masser af muligheder med den bølge af smartwatches, der er væltet ud på markedet i de senere år, mangler produkterne ofte helt basale funktioner for at kunne fungere i et professionelt it-miljø.

Mange smartwatches er ganske enkelt ikke velegnede til brug i virksomhederne. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra ABI Research.

Holder igen med investeringerne

Analysefirmaet forventer, at der i år vil blive solgt omkring to millioner smartwatches til virksomheder, og at det vil være steget til 14 millioner i 2022.

Det er i en global sammenhæng ikke et specielt højt antal, og en del af forklaringen på det er da også, at smartwatches endnu lader meget tilbage at ønske i forhold til brug i virksomheder.

"For at disse enheder kan vinde indpas på arbejdspladserne, er leverandørerne nødt til at tage hånd om sikkerhed og device management og compliance på design-niveau," skriver ABI Research i rapporten.

"I dag har meget få bærbare enheder, inklusiv smartwatches, autentificering i virksomheds-klassen integreret fra starten, hvilket gør dem enormt modtagelige for sikkerhedsbrud"

"Det bringer følsomme informationer som individuelle sundhedsdata eller finansinformationer i risikozonen," lyder det fra ABI Research.

Få det maksimale udbytte

Selvom nogle producenter har sikkerhedsløsninger på området, er udfordringen større end som så, fordi mange medarbejdere bringer egne smartwatches og lignende med på arbejde.

Jo flere forskellige enheder, der er i brug, jo sværere bliver det at sikre dem og de data, der er i spil.

På den måde er det det langt hen ad vejen den samme problemstilling som med smartphones og tablets, men hvor sikkerhed på den type mobile platforme i dag er velkendt land for de fleste virksomheder, kræver smartwatches, at man skal tage stilling til nye risici. 

"Virksomheder, der er interesserede i at tage smartwatches i brug hos medarbejderne, bør være opmærksomme på potentielle sikkerhedsproblemer for effektivt at kunne håndtere dem," lyder det fra ABI Research.

"Den strategiske implementering af sikkerheds-platforme vil gøre det muligt for arbejdsgivere at få det maksimale udbytte af en smartwatch-investering i virksomheden uden at skulle bekymre sig om, at følsomme data havner i de forkerte hænder."

Læs også:

Endelig viser trådløs strøm tænder: Nu kommer trådløs opladning buldrende til alle dine it-enheder

Ingen vil have smartwatches: Salget for wearables styrtdykker og producenterne flygter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren