Artikel top billede

Mikkel Bardram, der overtog direktørkontoret hos EG i november sidste år, har en klar plan for 2017. Væksten skal ikke drives af opkøb men i stedet med en fokuseret indsats overfor EGs eksisterende kunder. (Foto: Kim Stensdal / Kim Stensdal)

Ny EG-direktør drosler ned for selskabets vilde opkøbstogter: Her er EG's nye kurs

Interview: Opkøbssultne EG lægger kursen om. Koncerndirektør Mikkel Bardram vil skaffe væksten fra EGs eksisterende kundebase, der i følge ham fortsat rummer et stort potentiale.

De seneste år har EG været på storopkøb og i løbet af de seneste år har selskabet blandt andet købt Silkeborg Data. Men det er ikke flere opkøb, der skal drive EG's resultater.

Det understreger koncerndirektør Mikkel Bardram, der nu har siddet i chefstolen i et halvt års tid efter han i november overtog posten fra Leif Vestergaard.

Det kan du læse mere om her: Leif Vestergaard røg pludselig ud: Derfor er der brug for ny topdirektør i succesrige EG

Vi skal fokusere på det, vi allerede har og ikke på at komme ud på nye markeder og vinde nye kunder," siger han.

Dermed cementerer direktøren midlet til at nå målet om forsat vækst hos EG. Det er en del af den plan, han udstak allerede, da han overtog posten fra Leif Vestergaard i slutningen af sidste år.  

"Jeg kom ind sidste år i november og som en del af de ting, vi satte i gang på det tidspunkt, var at få rettet fokus mod vores eksisterende kunder. Så vi har i januar lavet organisationen om, så vi har en organisation, der fokuserer på de kunder, vi har," siger Mikkel Bardram. 

Fokus på kunderne

I selskabets årsrapport fra 2016 beskrives det, hvordan man har store forventninger til, at EG oplever vokseværk i 2017.

For at indfri de forventninger vil Mikkel Bardram store slagnummer altså være at flytte fokus hen imod på de eksisterende kunder.  

"EG har en kæmpe kundebase. Vi har inden for vores serviceforretning 5.000 kunder, som vi fakturerede til sidste år. Vi har gennem mange år leveret applikationer inden for ERP og hjulpet dem med det, men vi har ikke været inde og tage diskussionen om, hvad der er deres næste rejse og spurgt, hvordan de får lavet en digital transformation, og hvordan vi kan hjælpe dem med det," siger koncerndirektøren.

Godt fra land

Torsdag kom EG så med regnskab for årets første kvartal, og her kunne Mikkel Bardram så præsentere fremgang på både toplinjen og bundlinie.

Læs mere om det her: EG-direktør lægger flot fra land: Leverer vækst i første kvartal

Omsætningen i årets første kvartal landede på 516 millioner kroner i forhold til 483 millioner kroner sidste år, og bundlinjen viste også fremgang og løftede sig fra 40 millioner kroner i første kvartal 2016 til 60 millioner kroner i første kvartal 2017.

"Det er positivt at se her i første kvartal, at vi nu taler om organisk vækst. Vi har ikke effekten fra nogle opkøb her i første kvartal," understreger en tilfreds Mikkel Bardram.

Det nye fokus

Med det nye fokus tror man hos EG på, at man indenfor serviceforretningen har mulighed for at assistere kunderne hele vejen rundt. 

Derfor ser man fra direktionens side hele ikke nogen grund til at fokusere på flere opkøb inden for den del af forretningen. 

"Sådan er det med en virksomhed, der har foretaget så mange opkøb. På et tidspunkt skal man bruge ledelsens fokus på at få noget ud af alt det, man har købt. Det skal være vores fokus, men det skal ikke være sådan, at det stopper os fra at gennemføre et opkøb på et andet område, hvor det passer ind," siger Mikkel Bardram. 

På andre af EG's forretningsområder kan der altså blive anledning til at foretage flere opkøb såfremt den rigtige mulighed byder sig. Og det gjorde den allerede her i årets første kvartal.   

"Indenfor vores softwareforretning er der mulighed for at opkøbe yderligere. Her i første kvartal har vi opkøbt Notaplan, der udvikler software til automobilværksteder. Vi er villige til at gå ud og investere, når der er en mulighed i markedet," understreger Mikkel Bardram.

Store sko

Som direktør for selskabet har Mikkel Bardram fået til opgave at flytte EG yderligere fremad.

Under den foregående direktør Leif Vestergaard leverede selskabet rekordregnskaber og foretog store opkøb af blandt andet Silkeborg Data. 

Nu skal væksten altså komme fra andet end opkøb af andre virksomheder, og for Mikkel Bardram skal det ske i et kontrolleret tempo. 

"Jeg tror godt, at vi kan løfte omsætningen. Vi fokuserer meget på, at der er kvalitet i det omsætningsløft. Det er ikke vækst for enhver pris," siger han.

Læs også:

Leif Vestergaard røg pludselig ud: Derfor er der brug for ny topdirektør i succesrige EG

Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel

EG-direktør lægger flot fra land: Leverer vækst i første kvartal

Stort millionunderskud i EG: Omsætning og driftsresultat vokser fortsat - men bundlinjen går helt i rødt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere