Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Norske Visma fortsætter dansk opkøbsbølge: Køber Bluegarden for mere end en milliard kroner

Norske Visma køber danske Bluegarden i endnu et kæmpeopkøb. Det er det andet selskab, som Visma køber på blot to år, der har Mogens Elsberg siddende som direktør.

Den norske Visma-koncern køber it-selskabet bag de udbredte lønsystemer Dataløn og Multidata, Bluegarden, med omkring 550 medarbejdere.

Det sker blot halvandet år efter, at kapitalfonden Marlin Equity Partners købte Bluegarden af de daværende ejere, Danske Bank og Nordea.

Administrerende direktør i Bluegarde, Mogens Elsberg, siger til Finans, at købsaftalen blev underskrevet i onsdags, og at det eneste, der nu mangler, er en godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Visma betaler ifølge Børsens vurdering ‘et stykke over' en milliard kroner for Bluegarden i handelen.

Marlin Equity Partners betalte 320 millioner kroner for selskabet for halvandet år siden.

Bluegarden håndterer månedlige lønudbetalinger til omkring to millioner lønmodtagere i Danmark, Norge og Sverige.

Opkøbstogt

Dermed fortsætter det norske selskab det opkøbstogt, som selskabet har været på i den danske it-branche i de seneste par år.

Han spillede også en fremtrædende rolle, da Visma for to år siden købte den danske cloud-succes e-conomics for omkring halvanden milliard kroner.

Dengang var Mogens Elsberg nemlig ligeledes administrerende direktør for e-conomics, der ligeledes blev solgt af en kapitalfond - dengang HgCapital - der ligeledes nåede at eje selskabet i blot halvandet år og ligeledes scorede omkring det dobbelte af den pris, som selskabet selv havde betalt.

Du kan læse mere om salget af e-conomics her: Derfor betaler Visma halvanden milliard kroner for e-conomic: Her er værdien i selskabet.

Mogens Elsberg blev indsat som direktør for Bluegarden i november 2015 med den klare opgave at gennemføre en turnaround og skabe ‘profitabel vækst.'

Det kan du læse mere om her: Mogens Elsberg bliver ny topchef for Bluegarden.

Konsulenthus

For godt et år siden fulgte nordmændene op ved at købe det 10 år gamle konsulenthus Mind4IT med omkring 180 it-konsulenter.

Dengang sagde Visma-direktør Carsten Boje Møller, at der var tale om en ‘voldsom udvidelse på det her område.'

Det kan du læse mere om her: Norske Visma køber dansk konsulenthus: Får kontrol med 180 freelancere.

Fælles for de opkøbte selskaber er, at de alle har vækket Vismas interesse efter en periode med meget kraftig vækst.

Mind4IT havde således mere end fordoblet sin omsætning i de to år op til opkøbet, mens e-conomics i de tre år op til opkøbet i 2015 havde fem.doblet sin omsætning.

Det samme var tilfældet med Martin Thorborgs Dinero, som Visma købte i november for små 150 millioner norske kroner - i øvrigt efter flere års dialog med Thorborg og co.

Det kan du læse mere om her: Visma køber Martin Thorborgs regnskabsvirksomhed Dinero.

Dengang fortalte også ejeren af Dinero-konkurrenten Billy, at Visma havde henvendt sig flere gange i et forsøg på at indlede forhandlinger om at sælge selskabet til Visma.

Det kan du læse mere om her: Dinero-konkurrenten Billy efter Vismas opkøb af Dinero: Derfor sagde vi nej til to milliontilbud fra Visma.

Erobre kunder tidligt

Efter købet af Dinero erklærede Visma til Computerworld, at selskabet ville købe flere danske selskaber i 2017, og at selskabet stod klar med ganske store pengesummer, hvis den rette mulighed skulle melde sig.

Det kan du læse mere om her: Stor norsk koncern klar til opkøbstogt i den danske it.-branche: "Vi har betydelige ressourcer til rådighed."

Visma pegede dengang på, at selskabet især er interesseret i selskaber, der leverer cloud-løsninger og som henvender sig til de små og mellemstore virksomheder.

"Samtidig er en af de store fordele ved opkøb, at vi opnår en meget hurtig ‘time to market," sagde Mads Rebsdorf til Computerworld for et par måneder siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.