Artikel top billede

Her er den nye YouTube-tjeneste: Går efter tv-seerne med streamede tv-kanaler

Verdens mest populære videotjeneste, YouTube, er klar med live tv-kanaler til folk uden tv-pakke.

Verdens mest populære videotjeneste, YouTube, kommer med noget så gammeldags som live tv-kanaler til folk uden tv-pakke.

YouTube lancerer en ny streaming-tjeneste uafhængig af resten af YouTube-forretningen kaldet YouTube TV.

Tjenesten er en streaming tv-tjeneste, der tillader amerikanere at streame live tv fra flere af de største udbydere via forskellige kanaler og blande det med brugerindhold fra YouTubes mange YouTubere.

Målet er at tiltrække yngre generationer med nyheder, film og tv-programmer, siger YouTube-chef Susan Wojcicki ifølge AFP.

For 35 dollars får amerikanerne flere forskellige livestreams med indhold fra ABC, CBS, FOX og NBC, de fire største tv-udbydere i USA, som kan ses på tre enheder på samme tid fordelt på seks konti.

Tjenesten tilpasses de enkelte brugeres smag og behag og blandes med indhold fra blandt andet YouTube Red, YouTubes egen betalingstjeneste. Du kan også planlægge optagelser af dine yndlingsprogrammer.

Tjenesten bliver tilgængelig i løbet af de næste måneder i USA, men YouTube fortæller, at en international udrulning kan og vil ske andre steder i verden.

Læs også: Opbrud på tv-markedet og en latent mobil-priskrig: Her er TDC's barske 2017

Udfordrer det klassiske flow-tv

YouTube TV er det seneste forsøg på at fange de unge, som i stigende grad fravælger de almindelige tv-pakker, som i USA ofte kræver lange bindingsperioder.

Også herhjemme ser vi den samme udvikling, hvor specielt unge fravælger en samlet tv-pakke og vælger særskilte streamingtjenester - enten på grund af tilgængeligheden eller på grund af prisen.

I gennemsnit så danskerne 15 minutter mindre flow-tv om dagen i 2016 end i 2015.

Selv den dyreste TV2 Play-pakke er billigere end den billigste løsning fra YouSee, hvis du kun ser TV2, og DR TV er allerede betalt under licensen.

Telia har også en rent online-baseret tv-streamingtjeneste, Telia TV, hvor du via iPad, Apple TV, Chromecast eller din smartphone kan se live-TV fra Telias TV-pakke.

Også Boxer har Boxer Play, der ligesom YouSee tillader live-streaming af flow-tv til smartphones og andre enheder. Det kræver dog, at du har et almindeligt tv-abonnement hos udbyderen.

Læs også: Test af Amazon Prime: Få streaming i stuen for 45 kroner om måneden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis