Dansk finans-software ekspanderer i Norden

Aloc Bonnier, der udvikler finans-software, er gået i gang med at udvide forretningen til de øvrige nordiske lande gennem opkøb og strategiske alliancer. Odense-virksomheden hævder at sælge et risikostyringsværktøj, der slår bunden ud af markedet.

Odense-selskabet Aloc Bonnier, som udvikler handelssystemer til finansielle virksomheder og finansstyring til erhvervslivet generelt, har købt norske Insight Financial Systems som første led i en nordisk ekspansion.

Et af Aloc Bonniers kerneprodukter er handelsplatformen Ideas, som blandt andet anvendes i Nykredit, Carnegie og Alfred Berg til realtids-handler på det nordiske aktiemarked.

Med købet af Insight får Aloc endnu en håndfuld store finansielle kunder, herunder Norske Securities, Svenska Handelsbanken og Norsk Hydros Pensionskasse.

De vil i løbet af 12 måneder blive overført til Alocs platform, mens Insight-produkterne udfases.

Direktør i Aloc Bonnier, Mikael Munck forklarer, at købet af Insight er led i en ekspansionsplan, som har været planlagt gennem et års tid, og som vil føre til yderligere opkøb eller samarbejder i indeværende år.

Samtidig har selskabet for nylig indgået et samarbejde med WM-data, der allerede har ført til fælles kunder på det finansielle marked.

Der er også indgået en strategisk samarbejdsaftale med selskabet Basispoint om at udvikle et billigt alternativ til de finansielle virksomheders risikostyringsværktøjer.

- De øvrige leverandører på markedet medfører typisk op mod de tidobbelte totale omkostninger for en tilsvarende løsning, siger Mikael Munck.

Systemet er allerede leveret til den første danske kunde, og Aloc og Basispoint har store forventninger til markedet både på nordisk og internationalt plan.

Mikael Munck forklarer, at Aloc med de nye tiltag er i gang med at manøvrere sig ud af en småkedelig økonomisk situation. Virksomheden fik i 2002 et underskud på en halv million kroner, som fulgte et lidt større året før. Direktøren kan dog ikke løfte sløret for sidste års tal, idet regnskabet endnu ikke er godkendt.

Den svenske mediekoncern Bonnier købte i sin tid Aloc for at få fingre i selskabets distribution af ydelsesrækker på obligationer til banker og finansielle institutioner.

Den del er nu flyttet over i Bonnier Finansinformation, mens Aloc Bonnier kører videre som en ren softwareforretning med lige over 70 ansatte på de nu fire kontorer i Odense, Århus, Oslo og Stockholm, hvor virksomheden deler adresse med moderselskabet.

I alt har Aloc Bonnier 125 danske kunder, hvoraf de 80 anvender selskabets finans-styringsværktøj. Dertil kommer 35 kunder på et rådgivningsværktøj, som pensionsselskaber bruger til at anbefale formuende pensionskunder, hvordan de skal anbringe deres midler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis