Artikel top billede

Efter katastrofale salgstal: Microsoft stopper med at sælge Lumia-smartphones

Lumia-telefonerne fra Microsoft sælges ikke længere i selskabets egne butikker, hvor meldingen pludselig lyder "nul på lager."

Salget af Microsofts Lumia-smartphones er tilsyneladende ved at være ved vejs ende.

Flere internationale medier skriver, at Lumia-telefonerne ikke længere kan købes i Microsofts egne butikker, og dermed er det nok også bare et spørgsmål om tid, før tredjepartsforhandlerne løber tør for Lumia-telefoner.

Neowin beretter, at Microsofts UK Store stoppede med at sælge Lumia-produkterne allerede i starten af december, mens Microsoft Store i USA nu også netop har lukket for salget af Lumia-smartphones.

Også i den danske del af Microsoft Store mødes man under Lumia-kategorien med beskeden "nul på lager".

Det skyldes næppe, at telefonerne er blevet revet ned fra hylderne i et tempo, der gør det svært for produktionen at følge med - men snarere, at Microsoft i stedet vil satse på den meget omtalte Surface-smartphone.

Surface-smartphonen

Surface-telefonen eksisterer dog endnu kun på rygteplan, og de færreste venter at se produktet blive lanceret lige i den nærmeste fremtid.

Uanset om og hvornår, der kommer en Surface-smartphone fra Microsoft, bliver det op ad bakke for Windows på smartphone-markedet.

I den seneste opgørelse over det globale smartphone-marked fra Gartner lå Windows på en markedsandel på blot 0,4 procent af markedet i tredje kvartal 2016 mod 1,7 procent i samme kvartal året før.

I denne beskedne gruppe Windows-telefoner fylder Microsofts egne Lumia-produkter langt det meste.

Android ligger nu på en markedsandel på 87,8 procent, mens iOS har 11,5 procent. Læs mere om det her.

Selvom det ser ud til, at Microsoft nu stopper med at sælge Lumia-telefonerne, er det ikke noget selskabet selv har meldt ud officielt.

Allerede i september var der dog rygter om, at Microsoft ville stoppe produktionen af Lumia-telefoner til december.

Læs også:

Netop meldt ud: Den store Windows 10-opdatering nu (også) på vej til Windows-smartphones

Magtskifte på vej: Samsung og Apple mister grebet om smartphonemarkedet - konkurrenter stormer frem

Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere