Artikel top billede

Sig farvel til dine kabler - og goddag til trådløs superteknologi

Trådløs superteknologi klar til at afløse dine gamle kabler. 2017 bliver et skelsættende år.

Der er blevet talt og skrevet om kablernes død i mange år efterhånden.

Det er med god grund, for der findes efterhånden mange lovende teknologier og standarder, der kan realisere de trådløse drømme.

Udfordringen har dog vist sig at være, at priserne skal ned og udbredelsen op, før at det store gennembrud lader sig realisere. 

Nu ser det faktisk ud til, at den nok vigtigste trådløse teknologi, WiGig (802.11ad), er klar til at slå igennem på markedet.

Analysefirmaet ABI Research skriver, at WiGig i 2017 vil nå en kritisk milepæl og slå igennem i smartphones, tablets og connected home-devices.

Det vil i de følgende år føre til et boom af WiGig-baserede løsninger:

"Med WiGig-certificeringen godt på vej vurderer ABI Research, at der vil være over en milliard forsendelser af WiGig-chipsets i 2021, der muliggør wireless docking, forbedrer multimedia streaming, data-overførsler mellem enheder og netværks-applikationer."

"En stor udfordring for WiGig i forhold til at flytte til 60GHz-frekvensbåndet er at opbygge et økosystem og et solidt antal brugsscenarier for at kunne drive væksten," udtaler Andrew Zignani, analystiker hos ABI Research.

De første WiGig-smartphones på vej

ABI Research forventer at se en voksende opbakning og tillid til WiGig-standarden, efterhånden som teknologien udbredes i nye produkter.

Det ventes, at opbakningen blandt andet vil komme fra virksomheder som Broadcom, Intel, Lattice Semiconductor, MediaTek, Nitero, Peraso og Qualcomm.

"Dette vil skabe et momentum og hjælpe med at drive omkostningerne ned, og de første WiGig-smartphones, der ventes på markedet i 2017, vil føre til en større udbredelse af tri-band-produkter, der gør brug af 2.4GHz, 5GHz og 60GHz-tekhnologier."

ABI Research vurderer, at 28 procent af alle smartphones i 2021 vil understøtte WiGig.

Det kan WiGig bruges til

WiGig, der altså også bærer navnet 802.11ad, er baseret på WiFi-standarden.

WiGig er kendetegnet kendetegnet ved at kunne sikre en meget lav latency og levere gigabit-hastigheder.

Det betyder blandt andet, at alle typer af data og indhold (herunder 4K-video) kan overføres trådløst mellem enheder, og at man kan understøtte trådløs opladning.

En af gevinsterne ved WiGig er derfor også, at man vil kunne skrotte eksempelvis sit HDMI-kabel og den fysiske docking-station til pc'en.

At WiGig opererer i 60GHz-bånden har samtidig den fordel, at man kan aflaste 2.4GHz og 5GHz, hvor der i dag er ved at være lige lovligt trange vilkår på grund af de mange trådsløse teknologier og enheder.

WiGig kommer dog ikke til at slå igennem natten over. Der vil snarere blive tale om en glidende overgang over flere år, hvor mange produkter også vil gøre brug af eksempelvis Thunderbolt 3 og USB-C til fysiske tilslutninger.

Alligevel tøver ABI Research ikke med at fremhæve 2017 som det afgørende år for WiGig.

"2017 vil blive et kritisk år for vækst og udbredelse af WiGig på tværs af pc, mobile, forbrugerelektronik og andet," skriver ABI Research.

Samtidig fremhæver analysefirmaet, at prisen stadig er den afgørende faktor i forhold til, om WiGig bliver en succes på markedet:

"WiGig-baserede docking-stationer kan være dyre, og OEM'er kan måske vælge ikke at implementere teknologien, hvis der kun er et begrænset antal enheder, der vil fungere sammen med tilbehøret."

Læs også:

Trådløs revolution på vej: Derfor får WiGig-produkterne enorm betydning for dig

Kæmpe teknologi-spring: Ny trådløs super-teknologi vil erstatte dine kabler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere