Artikel top billede

Nyt dansk spil skal lære børn at kode - og nu har det fået international anerkendelse

Danske Coding Pirates har udviklet et helt nyt spil, der skal lære børn at kode. Spillet bliver anbefalet af en stor international organisation.

Hver år i december bliver skoleelever over hele verden i én uge opfordret til at bruge mindst en time på at kode. 

Det sker, når organisationen Code.org skyder sin årlige Hour of Code-kampagne igang. 

Indtil videre har mere end 200 millioner personer over hele verden fulgt opfordringen. Her i blandt den amerikanske præsident Barack Obama. 

Nu får den danske ngo Coding Pirates, der arbejder for at lære børn at kode, del i succesen.

Forklaringen skal findes i udgivelsen af et nyt Coding Pirates-spil, der er et pædagogisk spil, som kommer til at indgå i Code.orgs anbefalede pensum til børn, der ønsker at lære at kode.

"Vi ser det som en kæmpe anerkendelse, fordi det kun er de bedste kode-læringsspil i verden, som bliver udvalgt af Code.org. Eksempelvis kommer vi både i selskab med Minecraft og med spil, der baserer sig på Star Wars og Frost-universet."

"Men vi ser det også som en mulighed for at udbrede Coding Pirates til resten af verden," siger Martin Exner, der er ophavsmand til spillet og formand for Coding Pirates, til Computerworld.

Læs også: Dansk professor og stifter af milliard-virksomhed: Folkeskolen er et bevis på, at Danmark er et visionsløst land

Fik ideen for tre år siden

Spillet handler om piraten Kaptajn Hack, som spillerne skal guide rundt på en rejse mellem en række små øer, hvor kaptajnen skal tegne et skattekort og finde frem til en skat.

Det var Martin Exner selv, der for tre år siden fik ideen til spillet, og han forklarer, at formålet med spillet er at introducere spillerne til logikken bag kodning gennem leg. Såkaldt adfærdsprogrammering. 

Det er kendetegnet ved, at brugerne ikke fra første færd bliver konfronteret med programmeringssprog, der kan virke som en kompliceret affære for den uprøvede bruger. 

"Det gode er, at du i første omgang springer syntaksprogrammeringen over. Derfor skal spilleren heller ikke frygte, at den bane, de har programmeret, ikke virker, fordi der mangler en parentes et sted. Men jeg tror, at selv den garvede datalog kan finde udfordringer i spillet," siger han. 

Læs også: Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

Mange arrangementer i Danmark

Hour of Code-arrangementet løber af stablen i perioden 5. til 11. december, og der er indtil videre 85 officielle arrangementer i Danmark. 

Martin Exner fortæller, at frivillige fra Coding Pirates i løbet af ugen planlægger at tage ud på danske skoler for at assistere med undervisningen, og i ugen op til Hour of Code-ugen tilbyder organisationen kursusforløb til interesserede lærere. 

Spillet er udviklet af CP Games, der er en del af det danske Coding Pirates-koncept, som består af to særskilte søskendeforetagender: Et foreningskoncept og et spilprojekt.

Coding Pirates-spillet er desuden blevet uddelt gratis til alle børn, der er medlemmer af Coding Pirates eller på ventelisten. 

Spillet er gratis i basisversionen, mens en udvidet udgave koster 24 kroner, og den kan downloades til iOS og Android. Det kan også findes via Coding Pirates hjemmeside eller på code.org/learn.

Læs også:
Coding Pirates formand advarer: Programmering skal på skoleskemaet nu, ellers bliver Danmark hægtet af 

De danske skolelærere: Programmering skal IKKE være et obligatorisk fag, og her er grunden

Programmørerne overtager verden: Men seriøst - skal vi alle være nørder?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere