Artikel top billede

Obama efter russiske hackerangreb: Vi vil svare passende igen

USA forbereder sig bag kulisserne på at slå tilbage på Rusland, efter USA har beskyldt Rusland for at stå bag en række hackerangreb mod Demokraternes mail-indbakker. Modangrebet fra USA vil være af et 'passende' omfang.

Efter en hel stribe russiske hackerangreb mod blandt andet Demokraternes mail-indbakke har USA's præsident Barack Obama fået nok og gør nu klar til modangreb.

USA beskyldte formelt Rusland for at stå bag angrebene i slutningen af sidste uge, og i går tirsdag lød meldingen fra præsidentens pressechef, Josh Earnest, at USA er klar til at slå igen.

Fra præsidentens Air Force One-fly forklarer han til journalister, at Det Hvide Hus overvejer angrebsmetoder, der er 'proportionale' - det vil sige angrebsmetoder, der svarer til det, som Rusland har udsat USA for.

Det skriver The New York Times.

Kan både forsvare og angribe

Præsidents pressechef fortæller, at præsident Barack Obama tidligere oplyst, at USA's cybersystemer både er bygget til at forsvare, men også til at angribe med.

"Der er en række forskellige måder at besvare angrebene på fra præsidentens side, og han vil overveje en metode, som er passende," forklarer Josh Earnest.

Han tilføjer, at uanset besvarelsesmetoden vil den næppe blive officielt annonceret, så russerne kan forberede sig.

Missilet i skorstenen

Hvordan og hvornår der vil komme et amerikansk modtræk mod de mange russiske hackerangreb mod især Demokraternes indbakker vides ikke.

Kun at amerikanerne ikke længere vil finde sig i, at Demokraternes indbakke er blevet hacket, hvorfra informationer siden er blevet lækket i et forsøg på at påvirke den amerikanske valgkamp.

Tidligere har det amerikanske Forsvarsministerium argumenteret for, at et alvorligt hackerangreb mod kritisk infrastruktur vil kunne få samme konsekvenser som et konventionelt militærangreb.

"Lukker du for vores elforsyning, kan det meget vel være, at vi til gengæld sender et missil ned gennem en af dine skorstene," sagde en kilde tilbage i 2011.

Det kan du læse mere om her: Hackere slår til mod Apple: Historisk stort Mac-angreb

Læs også:
Ministre må ikke bruge Apple Watch: Frygter spionage via uret

FBI stormer huset hos NSA-ansat: Mistænkt for at hugge tophemmelige dokumenter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren