Artikel top billede

Direktør stopper i Google Danmark - Google søger ny dansk topchef

Opdateret: Peter Friis stopper som direktør i Google Danmark efter næsten 11 år på posten. Selskabet er allerede gået i gang med at lede efter afløseren.

Den danske del af Google skal have ny direktør. Det meddeler den nuværende - Peter Friis - selv via LinkedIN. 

"Efter snart 11 år som direktør i Google Danmark er det blevet tid til at give faklen videre."

"Jeg har igennem noget tid været både regional chef og dansk chef, men Danmark, de danske kunder og partnere og det danske team fortjener en dansk direktør, der er 100% fokuseret på netop denne opgave."

"Derfor åbner vi nu rollen som direktør for Google Danmark (med reference til mig)," skriver Peter Friis. 

Peter Friis, der altså fortsætter som chef for Google i Norden og Benelux, skriver videre på LinkedIN:

"Jeg kan åbent og ærligt forsikre, at Google på alle måder er et firma, der vil løse de store problemer her i verden, et firma der har en unik forretning i fantastisk vækst, en unik kultur, en unik samling mennesker og et fuldstændig utroligt fodaftryk i Danmark såvel som globalt. Vi glæder os meget til at finde vores nye danske direktør!"

Det skal den nye direktør kunne

Stillingen som ny dansk landechef er allerede slået op.

I jobopslaget kan man læse, hvad den nye direktør forventes at kunne.

Man skal blandt andet spotte og mulighederne og udfordringerne på det lokale danske marked, stå i spidsen for driften og strategien og sikre, at nye produkter bliver kommunikeret ordentligt ud her i landet.

Det forventes også, at man både har ledelses- og salgserfaring og også et godt kendskab til it- og internet-industrien.

Peter Friis har været direktør i Google Danmark siden 2005.

Hans besked om, at han stopper, kommer dagen efter, at Google Danmark slog en anden central stilling op, hvor selskabet søger en "Industry Head, der skal lede en stor del af vores danske forretning."

Computerworld har været i telefonisk kontakt med Peter Friis, der dog ikke ønsker at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Google har efterfølgende sendt denne skriftlige kommentar til Computerworld på vegne af Peter Friis:

"Vi leder efter en superstjerne, der kan stå i spidsen for Googles danske initiativer og fortsætte arbejdet med at gøre Google en del af en stærk, digital fremtid."

"Det digitale spillerum bliver kun mere centralt i fremtiden, og vi leder efter den rette person, der kan bidrage til og drive den digitale agenda fremad i Danmark."

Læs også: På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere